Øl passer godt til julemaden

Juleaften er i de fleste hjem de dyre rødvines aften, men faktisk passer øl ofte bedre til de retter, der bliver serveret denne aften. Her får du et overblik over, hvordan man kombinerer øl og julemad.

Stærke øl passer godt til fed mad
Julemad er traditionelt set meget fedtholdigt – tænk bare på flæskestegen, anden og den brune sovs. Øl passer rigtigt godt til den slags mad, fordi det nærmest har en rensende effekt i munden. Det er især øl med en en forholdsvis høj alkoholprocent, der er gode til at rense munden for fedt, så man er klar til den fulde smagsoplevelse ved næste bid.

Øl er et godt krydderi i julemaden

Du kan også vælge at bruge øl i julemaden. Øl er et godt krydderi og kan neutralisere fedmen i maden. Det er en god idé at bruge de mørke og kraftigere øl til den smagsfulde julemad. En lys øl vil ikke komme til sin ret i en kraftig brun sovs lavet på andefedt.

Sådan bruger du bedst øl som ingrediens i mad

  • Få overblik over bitterheden og sødmen i de enkelte øl.
  • Find øltyper du kan lide.
  • Sæt ord på de smagsnuancer du kan finde i øllet.
  • Kombiner en ret med nogle af de råvarer/krydderier, som øllet smager af.
  • Brug øllet flittigt til at marinere i og til at mørne i.
  • Undlad i nogle tilfælde at koge øllet for meget ind (bitterheden koncentreres) – eller sørg for at holde bitterheden i skak med syre og sødme.
  • Øl og rodfrugter, kål, løg og peberrod går meget fint sammen.
  • Smag på retten undervejs, så du kan korrigere og smage til.


Hvilke øl passer til julemaden
Forretter
Flødesuppe: Pilsner, classic, hvedeøl og letøl
Kraftig suppe: Stærk pilsner og classic


Kød
Fisk: Letøl, pilsner, classic og hvedeøl
Medister: stærk pilsner og mørk ale
And: Stærk pilsner, lagerøl, bock og mørk ale
Gås: Classic, hvedeøl, mørk ale og bock
Flæskesteg: Stærk pilsner, pilsner, mørk ale, lagerøl og bock
Skinke: Pilsner, stærk pilsner, hvedeøl, letøl og lys ale
Kalkun: Pilsner, hvedeøl, letøl og lys ale

Desserter
Risengrød: Porter, stout, barley wines og hvidtøl
Risalamande: Porter, stout, barley wines og bock
Æbleskiver: Porter stout, barley wines
Chokolade: Porter og stout

Kilde: Det Danske Ølakademi

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler