Opskrift I Sous Vide tilberedte nyretapper

Nyretapper er en lækker og delikat spise, som bliver ekstra mør og saftig af at blive tilberedt med sous vide metoden. Få opskriften her.

Sous Vide tilberedte nyretapper

Denne artikel er oprindeligt udgivet på voresvilla.dk og flyttet til idenyt.dk efter 2018.

Selvom nyretapper kræver klargøringstid med hensyn til at rense det for sener og hinder, er resultatet og smagen hele arbejdet værd. Kødet egner sig perfekt som ret til både sommer og vinter, hvor det kan serveres sammen med rodfrugter eller en sprød og frisk salat.

Er det første gang, du står overfor at servere nyretapper, eller vil du være sikker på at udføre både klargøringen og tilberedningen korrekt, får du her en nem og enkel opskrift lavet af Gastrofun.

Det skal du bruge

Ingredienser og udstyr til 4 personer

  • Nyretapper (500 g)
  • Salt og peber
  • Smør/olie til efterstegning på pande
  • Sous vide tilbehør (vandbad samt vakuumposer)

Sådan gør du

Klargøring og tilberedning

Du skal starte med at fjerne den store sene i kødet, som holder de 2 muskler sammen. Dette gøres ved at skære ned langs kødet i midten, så du får adgang til at tage senen væk. Hvis der er små sener eller fedt, skal det også fjernes. Når du har afpudset din udskæring, får du 2 lange stykker kød, som er klar til at blive tilberedt.

1. Start med at krydre dit kød med salt og peber på alle sider og lad det gerne stå i stuetemperatur, før du starter din sous vide tilberedning.

2. Kom kødet i den specialdesignede vakuumpose til formålet og placer det i vandbadet i ovnen. Afhængig af tykkelsen på dit kød skal det tilberedes imellem 1,5timer ved 54 grader.

3. Når det har nået den ønskede temperatur, skal det tages ud af vandbadet, og posen skal åbnes. Dup kødet tør for væske med enten køkkenrulle eller et rent viskestykke.

4. Herefter er det tid til, at dit kød skal eftersteges, så det får en sprød skorpe. Du kan bruge enten ovnens grill funktion eller en stegepande til formålet. Før du eftersteger, kan du krydre dit kød med gode krydderier efter din smag.

Kødet skal steges ved høj temperatur i 10-15 sekunder.

Når kødet er skåret ud, er det klar til at blive serveret.

Tip

Hvis du steger kødet på pande, er det en god idé at bruge en kombination af både smør og olie som fedtstof.

Hvis du steger kødet på pande, er det en god idé at bruge både smør og olie som fedtstof.

Mest læste artikler