Endnu en opskrift fra kogebogen “Dansk fisk og skaldyr – med sund samvittighed” kan idenyt nu præsentere. Denne gang er der tale om lyssej ceviche med en signatursalat udviklet af Tommy Raabo Fischer. Opskriften er udviklet af kokken Patrick Lund-Nielsen sammen med Kaj Hilfling og Tommy Raabo Fischer, som er ejere af HAV i Torvehallerne i København.
Ingredienser til 4 personer
- 400 g lyssejloin
- 1 formodnet avocado
- 1 ps pinjekerner
- 1 æble
- Citron
- Sukker
- Salt
- Bredbladet persille
- Olivenolie
Sådan gør du
- Fisken lægges i et fad og drysses med salt, sukker og overhældes med citronsaft. Det skal ca. rimme i 12 timer.
- Persillen skylles, og bladene plukkes fra.
- Pinjekernerne ristes på panden.
- Avocadoen skæres ud i små tern og vendes med strimler af æble og lidt citronsaft for at undgå, at begge dele oxiderer.
- Det hele vendes forsigtigt med lidt god olivenolie. Fisken tørres af og skæres i tynde skiver.