Opskrift på ølbraiserede svinekæber til 4 personer:
Ingredienser
- 1,2 kg svinekæber olie til stegning
- 1 løg
- 4 fed hvidløg
- 33 cl øl – pilsner eller mørk øl
- 500 g passata
- 2 spsk koncentreret tomatpasta
- 8 dl vand
- 2 hønsebouillon-terninger
- 7-10 stilke frisk timian
- 5 spsk majsstivelse
- kulør (valgfrit)
- frisk persille
- salt
- Peber
Kartoffelmos:
- 1 kg bagekartofler
- 1 dl fløde
- 100 g smør
- salt
Sådan gør du
- Fjern det værste fedt og sener fra kæberne. Hak løg og hvidløg.
- I en gryde steges kæberne nogle stykker ad gangen i lidt olie, indtil de er brunet lidt. Fjern kæberne fra gryden, tilføj løg og hvidløg, og steg dem lidt. Kom kæberne tilbage i gryden sammen med øl, passata, tomatpasta, vand, bouillonterninger og timianstilke bundet op med lidt kødsnor. Lad det hele småsimre under låg i halvanden time.
- Imens skrælles kartoflerne og skæres i mindre stykker og koges møre i usaltet vand. Vandet hældes fra de møre kartofler, og kartoflerne moses herefter med fløde og smør og smages til med salt.
- Efter halvanden time skal kæberne simre videre i et kvarter uden låg, og herefter fjernes timianen fra gryden.
- Rør majsstivelse med lidt vand, så den bliver opløst. Kom lidt af blandingen i gryden under forsigtig omrøring, så svinekæberne ikke går i stykker. Tilsæt majsstivelse, indtil du opnår den ønskede konsistens, og lad så det hele småsimre i et par minutter.
- Smag saucen til med salt og peber, og tilføj evt. lidt kulør. Servér mosen og svinekæberne med lidt persille ovenpå. Velbekomme.
Konkurrence: Vind kogebogen ‘Hyggemad’

Vind bogen “Hyggemad” med 63 lækre opskrifter med hyggen i højsædet.