Opskrift: Østers med agurk-vinaigrette

Denne opskrift på østers fra kogebogen Appetizer Deluxe er et sikkert hit.

Østers med agurk

Jeg er vild med østers! Nyd dem med en lækker, frisk agurkedrink eller et glas kolde bobler.

Tid: 20 minutter (det tager lidt tid at åbne østers)

Ingredienser

  • 24 østers

Agurk-vinaigrette:

  • 2 små rødløg
  • 1⁄2 agurk
  • 1 dl risvinseddike
  • 10 stilke koriander

Tip: Du kan få din fiskehandler til at åbne østersene for dig.

Sådan gør du

1. Åbn dine østers, og løsn dem forsigtigt fra skallen. Pas på, at væden ikke løber ud, den skal spises sammen med østersen. Stil dem på et stort, smukt fad.

2. Pil og skær rødløg i helt fine små terninger. Skær også agurken i helt små terninger. Vend rødløg og agurk sammen med risvins-eddike. Hak koriander fint, og vend det i. Læg en skefuld på hver østers, eller server i en lille skål ved siden af – måske nogen gerne vil spise en østers helt naturel uden vinaigrette.

Opskrift fra bogen Appetizer Deluxe

Appetizer Deluxe
Af Camilla Lawes
Muusmann Forlag
189 sider

Mest læste artikler