Opskrift | Pandekager med hybensirup

Prøv en klassisk dessert på en helt ny måde - amerikanske pandekager med hybensirup.
Pandekager med hybensirup

Denne artikel er oprindeligt udgivet på voresvilla.dk og flyttet til idenyt.dk efter 2018.

Lækre, tykke, amerikanske hybenpandekager kan både spises morgen, middag og aften. De kan laves glutenfri ved at erstatte hvedemelet med boghvedemel.

Det skal du bruge

2 personer

  • 15 g kokosolie + ekstra til stegning
  • 15 g cashewnødder
  • 1 1⁄4 dl vand
  • 60 g banan
  • 50 g hyben, udkernede
  • 2 tsk æblecidereddike
  • 15 g ahornsirup
  • 1⁄2 tsk vaniljepulver
  • 40 g boghvedemel
  • 50 g hvedemel
  • 3⁄4 tsk bagepulver
  • 1⁄4 tsk natron
  • 1 knsp salt

Topping: hybensirup

Sådan gør du

  • Smelt kokosolien i en gryde.
  • Blend nødder og vand til en hvid mælk.
  • Tilsæt kokosolie, banan, hyben, æbleeddike, ahornsirup og vanilje og blend igen. Tilsæt de to slags mel, bagepulver, natron og salt og blend, til du har en tyk dej. Hæld dejen i en skål og lad den hvile i 30 minutter.
  • Smelt lidt kokosolie på en pande og steg pandekagerne ved svag varme, indtil de har bobler på overfladen. Vend dem og steg dem et par minutter mere på den anden side. Lad dem køle af i ca. 10 minutter. Når de lige er kommet af panden, er de lidt bløde indeni, men når de får lov at ligge lidt, bliver dejen fast og lækker.
  • Nyd pandekagerne med hybensirup.
Du kan finde mange flere smagfulde og kreative opskrifter med hyben i kogebogen Hyben – en vitaminbombe fyldt med smag og næring.

Denne opskrift er lavet af Ditte Christina Lustrup. Du kan finde mange flere smagfulde og kreative opskrifter med hyben i kogebogen Hyben – en vitaminbombe fyldt med smag og næring. Bogen er udgivet af Muusmann Forlag og koster 200 kroner.

Mest læste artikler