Nu nærmer de varme temperaturer sig og derfor også tiden, hvor en lækker og smagfuld salat bliver en vigtig del af ethvert måltid. Kom i ægte sommerstemning med denne søde salat med rødbede, rucola og søde brombær!
Få opskriften her.
Det skal du bruge
- 4 rødbeder
- 2 spsk grøntsagsfond eller grøntsagsbouillonpulver
- 1½ dl nødder eller kerner
- Lidt olivenolie
- Havsalt eller soja
- 4 håndfulde rucola
- 1½ dl sennepsdressing
- 100 g brombær
- 1 håndfuld blade og
- Blomster af rød skovsyre eller surkløver
Sådan gør du
- Skræl rødbederne og skær dem i firkanter på cirka 2 x 2 cm.
- Kom dem i en gryde med vand, der netop dækker.
- Tilsæt grøntsagsfond og kog rødbederne møre. Hæld vandet fra og lad dem køle af.
- Rist nødderne gyldne i ovnen ved 180 °C med lidt olivenolie og salt eller soja. Lad dem køle helt af.
- Vask og tør salaten.
- Anret salaten med rødbeder og nødder.
- Top med dressing og pynt med brombær og rød skovsyre eller surkløver.
Opskriften er skrevet af Catherine Daverne. Find flere lækre opskrifter i kogebogen Kærlig Køkkenkarma – Vegetarmad & mindfulness i hverdagen, der giver masser af inspiration til, hvordan du laver mad med nærvær og opmærksomhed. Bogen er udgivet af Muusmann Forlag og koster 250 kroner.