Opskrift: 6 suveræne tapasretter

Her får du 6 lækre, smagfulde opskrifter på tapas helt uden kød.

Twitter Print

Smagfuldt tapas helt uden kød

Tapas smager fantastisk – også uden kød! Leder du efter nogle lækre opskrifter på vegetarisk tapas, eller vil du bare gerne prøve noget nyt, så bør du prøve disse fantastiske tapasopskrifter.

Alle opskrifter giver cirka 12 tapas. God fornøjelse!

1. Gulerodstatar med poppede hvedekerner

Det skal du bruge

  • 600 g gulerødder – skrællede og i mindre stykker
  • 1  bouillonterning
  • 200 g friskost
  • 1 pose Knorr Curry Sauce
  • 1 citron – revet skal og saft
  • 1 dl hvedeker ristet i lidt olie
  • salt og peber
  • 50 g salat-skud

Sådan gør du

  1. Kog gulerødder i bouillonvand. Tilsæt gulerødder og kog i  1-2 minutter. Skyl dem straks i koldt vand og dryp af.
  2. Blend gulerødderne.
  3. Bland friskost og Knorr pulver med gulerødder og smag til med citron, salt og peber.
  4. Anret og pynt med hvedekerner og  salatskud.
  5. Server med godt brød.

Prøv denne eksotiske rejsesalat med mango, som appellerer til alle smagssanser.

2. Mangoblomster med currycreme

Det skal du bruge

  • 1 moden grøn mango
  • 3 tsk. stødt fennikelfrø
  • 3 tsk. stødt korianderfrø
  • ½ tsk. chiliflager
  • 3 tsk. stødt kanel
  • 1/2 pose Knorr Curry Sauce
  • 200 g friskost
  • 2 spsk. cremefraiche
  • Salt og peber.

Sådan gør du

  1. Skær mangoen i tynde skiver og bland krydderierne for sig.
  2. Bland fris kost, Knorr-pulver og creme fraiche i en skål og smag til med salt og peber.
  3. Fordel lidt currycreme på mangoskiverne, klem hver skive sammen, så de danner en lille trekant.
  4. Drys lidt af din krydderiblanding over mangoblomsterne med fyld og pynt evt. med lidt fine krydderurteblade.

3. Blomster af beder med bearnaisecreme

Det skal du bruge

  • 4 skrællede gule beder
  • 200 g friskost
  • frisk estragon
  • 2 dl æblecider
  • 1,5 dl sukker
  • 2 dl vand
  • 1 pose Knorr Bearnaise Sauce
  • 2 spsk. creme fraiche
  • Salt og peber. 

Sådan gør du

  1. Skær beder i 1 mm tykkelse.
  2. Brug en udstikker på 6-7 cm i diameter og stik bederne ud.
  3. Bland cider, sukker og vand i en gryde, læg de skivede beder i lagen, kog op og lad køle af.
  4. Læg de afkølede beder til tørring på et rent viskestykke.
  5. Bland friskost, Knorr-pulver og cremefraiche og smag til med salt og peber.
  6. Fordel cremen på skiverne af de gule beder, klem dem forsigtigt sammen (se foto)  og pynt med lidt frisk estragon.

Her er Brødrene Prices opskrift på rejer i hvidløg.

4. Hasselbackkartofler med bearnaise

Det skal du bruge

  • 12 små kartofler
  • 1 pose Knorr Bearnaise Sauce
  • ½ dl ristede, grofthakkede græskarkerner
  • 50 g smeltet smør. 

Sådan gør du

  1. Opvarm ovnen til 200°.
  2. Vask kartoflerne og dup dem tørre. Skær kartoflen i skiver (1 mm) uden at skære dem helt igennem.
  3. Læg kartoflerne med den ridsede side opad i et ovnfast fad.
  4. Pensl kartoflerne med smør, drys med lidt salt og bag dem midt i ovnen i ca. 30 min. –  til de er møre indeni og sprøde udenpå. Gentag gerne penslingen et par gange.
  5. Tilbered Knorr Bearnaise Sauce som vist på emballagen.
  6. Hæld lidt bearnaisesauce over de færdigbagte kartofler, pynt med ristede græskarkerner og server straks.

5. Salat af rå blomkål, broccoli og sort hvidløgsmayo

Det skal du bruge

  • ½ blomkål
  • ½ broccoli
  • 1 dl mayonnaise
  • 1 pose Knorr Hollandaise Sauce
  • 3 fed (sorte) hvidløg
  • 2 spsk. ristede sesamfrø
  • 3 stk. rispapir – brudt i lige store stykker (12 i alt)
  • 3 dl fritureolie
  • ½  dl olivenolie
  • saft og revet skal af 1 citron
  • 1 bk. brøndkarse, salt og peber.

Sådan gør du

  1. Bland mayonnaise, cremefraiche, Knorr -pulver, presset, hvidløg, salt og peber. Stil køligt.
  2. Riv broccoli og blomkål groft på et rivejern. Brug også stokkene.
  3. Tilsæt citronskal og -saft, olivenolie og sesamfrø. Bland godt og smag til med salt og peber.
  4. Opvarm olie i en gryde. Læg rispapir i olien til de “puffer op”, lad afkøle på køkkenrulle.
  5. Læg rispapir i bunden. Dryp med mayonnaiseblandingen  og placér en skefuld grøntsagsblanding øverst. Pynt med brøndkarse.

Denne skønne mørbradsgryde falder i enhver smag.

6. Kaffebagt rødbede

Det skal du bruge

  • 4 rødbeder – rengjorte med skræl
  • 1 l kaffegrums (eller så det dækker bederne)
  • 1 bakke brøndkarse til pynt
  • 1 dl mayonnaise
  • 1,5 dl creme fraiche
  • 1 pose Knorr Hollandaise Sauce
  • 1 citron – revet skal og saft
  • 3 fed pressede sorte hvidløg
  • Salt og peber 

Sådan gør du

  1. Opvarm ovnen til 200°.
  2. Læg rødbederne i et ildfast fad. Dæk med kaffegrums. Bag dem i ca. 2 timer til de er bløde. Lad dem køle af i kaffegrumsen. Pil skrællen af.
  3. Bland mayonnaise, cremefraiche, Knorr-pulver, citronsaft og -skal og hvidløg. Stil køligt.
  4. Del de afkølede rødbeder i 6 både. Fordeles i 12 portioner.
  5. Hæld hvidløgshollandaisen over rødbederne og pynt med brøndkarse.   

Tak til Knorr og kok Martin Lehnberg. 

Twitter Print

Mest læste artikler