3 lækre opskrifter med rabarber

Kan du heller ikke få nok af de søde, syrlige og på alle måder smukke forårsbebudere? Så glæd dig til at kaste dig over disse tre opskrifter på velsmagende og smukke retter, hvor rabarber spiller en central rolle.

Salat med bagte rabarber

Ca. 3 personer som tilbehør

  • 400 g rabarber
  • 2 tsk. sukker
  • 2 store håndfulde spinat eller anden salat
  • 50 g cremet feta
  • 4 spsk. honningristede solsikkekerner
  • Lidt flagesalt
  • Evt. lidt frisk dild

    Dressing
  • 1 spsk. flydende honning
  • 1 spsk. hvidvinseddike
  • 1 spsk. olie

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 175 grader (varmluft). Skær rabarberne i ca. 2 cm lange stykker. Læg stykkerne på en bageplade med bagepapir, og vend dem i 2 tsk. sukker.
  2. Kom bagepladen i ovnen, og bag rabarberstykkerne i 13 minutter. Tag dem ud, og lad dem køle af på køkkenbordet.
  3. Anret salaten på en stor tallerken, og læg rabarberstykkerne og osten på. Rør dressingen sam- men, hæld den over salaten, og drys med kernerne. Drys med lidt flagesalt på toppen. Du kan evt. drysse plukket dild på toppen.

Servér et stykke kylling eller fisk til salaten.

Rabarberkylling

3-4 personer

  • 7-800 g kyllingelår
  • olie til stegning
  • 4 rødløg, i kvarter
  • 200 g rabarber, i 2 cm lange stykker
  • 4 dl madlavningsfløde
  • 1 hønsebouillonterning
  • 1½ tsk. timian
  • 1 tsk. salt og lidt peber

Desuden

  • 300 g kogt bulgur, ris eller perlebyg
  • 1 broccolihoved, i små buketter
  • lidt flagesalt

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 180 grader (varmluft). På en varm pande med lidt olie brunes kyllingelårene i ca. 3 minutter på hver side.
  2. Læg kyllingelårene i et mellemstort ovnfast fad. Svits løgene på panden, læg dem i fadet og fordel også rabarberstykkerne deri. Hæld fløden på panden sammen med bouillon og timian, varm igennem og smag til med salt og peber.
  3. Fløden hældes i fadet, og det sættes i ovnen i 40 minutter. Imens koges ris/bulgur/perlebyg.
  4. Bunden af en gryde dækkes med vand, og broccolibuketterne kommes i. Lad dem dampe under låg i 5 minutter. Så får du sprøde broccolibuketter med masser af bid i. Drys med lidt flagesalt, når de serveres.

Rabarberkage

Ca. 12 stykker

  • 200 g blødt smør
  • 200 g sukker
  • 3 æg
  • 150 g mel
  • 1 tsk. bagepulver
  • ½ vaniljestang, korn heraf, eller 1 tsk.vaniljesukker
  • 120 g revet marcipan
  • 200 g friske rabarber, i mindre stykker
  • evt. 3 spsk. sukker
  1. Ovnen tændes på 175 grader (varmluft). Det bløde smør og sukker røres godt sammen. Æggene tilsættes et ad gangen og røres i smørret. Derefter blandes mel, bagepulver, vaniljepulver og marcipan i.
  2. Det hele kommes i en mellemstor springform (ca. 26 cm i diameter) beklædt med bagepapir. Rabarberstykker kommes på toppen. Du kan enten bruge lidt tid og lave et fint mønster eller bare fordele dem tilfældigt. Giv dem et let tryk ned i dejen. Synes du, at rabarber er meget syrlige, kan du drysse 3 spsk. sukker ovenpå.
  3. Kagen bages i ca. 50 minutter. Du kan tage et træspyd og prikke i dejen. Når dejen ikke sidder fast på spyddet, er kagen færdigbagt. Kagen skal afkøles en smule, før den kan skæres og serveres.

TIP! Kagen holder sig svampet og saftig i flere dage i køleskabet. Den kan også fryses.

Alle tre opskrifter er fra kogebogen ‘MAD OG KÆRLIGHED – Inspiration til din hverdagsmad’ af Maria Christensen fra Muusmann Forlag (udsolgt).

Mest læste artikler