Sådan laver du kandiserede violer

Violer kan andet end at se godt ud i bedet i haven. Du kan også bruge dem i salaten, lave te og snaps af dem eller kandisere dem. Her kan du se, hvordan du kandiserer dem.

Twitter Print

I gamle dage troede man, at hvis du tyggede kandiserede blade af marts-violen inden stævnemødet, udløste det kys fra den udvalgte.
Violen er vigtig for parfumeindustrien, der nyder godt af dens helt specielle og skønne duft. Heraf navnet Viola odorata (duft). Violen var også kejser Napoleons  yndlingsblomst.
Du kan lave te og snaps af tørrede violer. I frisk tilstand kan de bruges i salaten, og så kan du kandisere dem.

Det skal du bruge

Nyplukkede marts-violer uden stilk, 1 pasteuriseret æggehvide, flormelis.

1. Pisk æggehviden luftig med en gaffel. Drys flormelis ud i en lille flad skål.
2. Dyp marts-violerne i æggehviden, som virker som lim, og læg dem derefter ned i skålen med flormelis. Ryst skålen, så blomsterne bliver vendt godt i flormelis.
3.Læg dem derefter på et stykke bagepapir, og stil dem til tørre et lunt sted i et par dage. (Ikke over 50°).

Twitter Print

Mest læste artikler