Sådan fjerner du nemt blade og trevler fra din majskolbe

Friske majskolber er en af de bedste ting ved sommeren, men blade og trevler kan godt være genstridige. Se her, hvordan du nemt og hurtigt gør majsen grydeklar.

Bare tanken om friske majskolber kan få tænderne til at løbe i vand, og det er lige før, du kan smage sommeren og de søde majskorn. Majskolber er en fantastisk sommerspise, men de kræver lidt arbejde, før de kan puttes i gryden.

Heldigvis er der en smart løsning, der gør det lidt nemmere og mere overskueligt. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det kræver kun tre utroligt nemme trin, og så har du lækre, trevlefrie majskolber.

Sådan gør du

Du kan se, hvordan du gør i videoen i bunden af artiklen, men metoden består af tre lette trin:

1. Du tager majskolberne, med blade og det hele på, og så skærer du ca. 2,5 cm af bunden – altså den ende, der er knækket af majsplanten.

2. Placér majskolberne på en tallerken og varm dem i mikroovnen i 2-4 minutter.

3. Tag kolberne ud af mikroovnen og tag så fat i den spidse ende af majsen, hvor bladene sidder. Hold fast i bladene, og ryst så majsen, imens du maser kolben ud af bladene. Vupti, så har du en blad- og trevlefri majskolbe, som du kan putte direkte i gryden.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler