Sådan pakker du den perfekte picnickurv

Invitér på en dag i det grønne – i skoven eller på landet. Vi guider dig til den perfekte madkurv, som falder i alles smag.

Frokost i det grønne

Drag ud i det blå med gode venner. Når sulten melder sig, samles I om en tapasfrokost, hvor alle bliver mætte. Du behøver ikke få sved på panden, fordi årets skovtur ligger i dine hænder.

Her får du opskriften på en nem “madkurv”, hvor alle bliver mætte – og deltagerne selv bestemmer, hvordan maden sammensættes. Indkøbene passer til 6 personer.

Du skal bruge

  • Et bundt nye gulerødder
  • 1 glas cornichoner
  • 1 bk. cherrytomater
  • 200 g saltede mandler
  • 1 italiensk pølse (300 g) (få den gerne skiveskåret)
  • 200 g små mozarella-kugler
  • 300 g serrano-skinke
  • 1 lille glas pesto (efter smag)
  • 200 g oliven (gerne blandede)
  • ca. 200 g peberfrugt
  • 2-3 gode oste efter smag
  • 1 glas ingefær- eller havtorne-marmelade (til osten)
  • Et godt italiensk brød el. flutes
  • Drikkevarer (måske også kaffe i termokander)
  • Køkkenrulle/servietter/vådservietter
  • En skarp kniv (viklet ind i et viskestykke)
  • Salt og peber
  • Service – engangsservice  eller måske glas og tallerkner fra genbrugsbutikken
  • Bestik
  • Plastposer til affald

Blødkogt, medium eller hårdkogt? Hvordan koges et æg perfekt?

Så skal der anrettes

  • Frokosten ser delikat ud, hvis den anrettes.
  • Brug plastlåg, viskestykker eller farvede papstykker beklædt med film.
  • Rigtig service højner oplevelsen.
  • Gå i genbrugsbutikken, så gør det  ikke noget, hvis der “ryger” et glas.

Få gode råd til æltning, hævning og bagning af brød og bagværk.

Huskeliste inden afgang

  • Læg drikkevarer på køl (husk vand).
  • Skyl alle grøntsager. Skær dem ud, du ikke vil servere hele.
  • Put grøntsagerne  i små bøtter eller plastposer.
  • Skær pølse og ost i mundrette bidder, og læg dem i passende emballage.
  • Skær kagen ud.
  • Fold den ind i et viskestykke (bruges som fad).

Velbekomme!

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler