Historien om hvidløg
Hvidløg er siden oldtiden blevet brugt som naturmedicin. Det smagfulde løg blev dog ikke anvendt i madlavning i Europa før i 1600-tallet, men dengang uden at vinde nogen særlig plads i de danske køkkener.
Med inspiration fra Middelhavslandenes kogekunst fik hvidløget i 1960’erne et popularitetsboost, hvor man lærte at forfine anvendelsen af hvidløg i madlavning.
I dag anvendes hvidløg i alt fra smagfulde retter og saucer til krydderolier og meget mere.
Prøv denne fantastiske opskrift på rejer i hvidløg.
Hvorfor giver hvidløg dårlig ånde?
Hvidløg er med god grund en af verdens mest populære krydderier. Det smager simpelthen fantastisk! Desværre giver hvidløg også en rigtig dårlig ånde i op til flere dage efter indtagelse, men hvorfor egentlig?
Hvidløg indeholder organiske svovlforbindelser, der hurtigt nedbrydes efter at løgets cellevægge er brudt. Dette betyder altså, at optagelsen af hvidløg allerede sker i munden, når du spiser den kraftige smagsgiver.
Derudover transporteres hvidløgets svovlforbindelser i dine blodbaner, der blandt andet gør, at du udånder hvidløgslugten gennem dine lunger i op til flere dage efter indtagelse.
Opskrift på skøn og nem mørbradgryde.
Fødevarer der mindsker hvidløgsånde
Et kendt trick er at spise mad med et højt indhold af klorofyl, der indgår som et vigtigt led i planters fotosyntese. Her er der især tale om grøntsager og krydderurter, der siges at absorbere hvidløgets svovlforbindelser og dermed mindsker dårlig hvidløgsånde.
Derudover siges mælk at hjælpe på hvidløgsånde, da fedt i mælk kan bidrage til at skylle hvidløgets svovlforbindelser fra munden og ned i maven.
Liste: 6 fødevarer der mindsker hvidløgsånde
Spis eller drik en af disse 6 fødevarer ved indtagelse af hvidløg for at mindske din hvidløgsånde:
- Basilikum
- Grøn te
- Mælk
- Persille
- Spinat
- Æbler