Forestil dig at skulle føde 320 gange om året. Og at barnet er så stort, at du brækker dine knogler og risikerer at dø under hver eneste fødsel. Det er æglægningshønernes triste skæbne. De er avlet til at lægge 16 gange så mange æg, som det er naturligt for en høne. 320 æg presses derfor årligt gennem den lille krop, som er avlet til at fylde mindst muligt og lægge størst mulige æg.
Så hvis du synes, at det i forvejen er svært at vælge mellem udvalget af skrabeæg, buræg, økologiske æg og æg fra fritgående høner i kølemontren, bliver valget nu endnu sværere. Et studie fra Københavns Universitet afslører nemlig, at flere end otte ud af ti æglæggende høner har brud på brystbenet. Det skyldes, at hønerne er for små til at lægge store æg. Det gør det dermed ekstra vanskeligt at købe æg med god samvittighed.
Vil du have æg fra høner uden brækket brystben, kan du ikke længere blot forholde dig til hønernes levekår. Studiet viser nemlig, at knoglebruddene sker i næsten lige stor grad i alle de forskellige former for ægproduktion.
Hønerne lider overlast
Jens Peter Christensen, professor i fjerkræsygdomme og medforfatter til studiet, peger på, at bruddene skyldes producenternes avlsprogram, som fremavler små høner, der lægger store æg.
– Vi kan overordnet sige, at jo større æggene er, og jo mindre hønerne er, jo større bliver problemet. Deres kroppe bliver simpelthen for presset, fordi de er avlet til at være små og lægge mange, store æg, siger han i en pressemeddelelse.
En normal, vild høne lægger normalt 20 æg årligt, men en æglægningshøne lægger hele 320 æg om året. Hønerne lider altså overlast, og presset har sat sit præg på hønernes kroppe.
– De her dyr har ondt, både når bruddet sker og efterfølgende, så det er et voldsomt dyrevelfærdsproblem, vi står med her, siger adjunkt Ida Thøfner fra Institut for Veterinær og Husdyrvidenskab, som er medforfatter på studiet, i en pressemeddelelse, udgivet af Københavns Universitet.
Køb mindre æg, end du plejer
Som forbruger har du indflydelse på, hvilke æg der sælger bedst og dermed hvilke, der bliver produceret flest af. Vil du købe æg mest etisk korrekt, mener Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse, at du bør købe små æg. På den måde er der nemlig størst sandsynlighed for, at hønerne ikke er blevet lemlæstede. Du kan se størrelsen på æggene på æggebakken. Et andet valg, man som forbruger kan tage, er, at købe færre æg. På den måde skabes der et ekstra pres for, at der findes en ordentlig løsning på problemet.
Ingen løsning på ægge-problematikken
For selvom studiet har vakt forargelse rundt omkring i Danmark, og sagen er rejst hos Rasmus Prehn (S), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, er løsningen endnu ikke fundet. Ministeren har dog igangsat et intensivt arbejde for at få det stoppet hurtigst muligt.
Hos Landbrug og Fødevarer mener man dog ikke, at problemet kan løses helt så hurtigt. Sektorchef for Danske Æg hos Landbrug og Fødevarer, Jørgen Nyberg Larsen, mener, at der kan gå 10, 15 eller 20 år, før problematikken vil være løst. Desuden mener de hos Landbrug og Fødevarer ikke, at produktionen skal ændres, førend der er foretaget yderligere undersøgelser.
Imidlertid mener professor, Jens Peter Christensen, at producenterne allerede nu kan gøre noget for at mindske forekomsten af brud.
– Ægproducenterne kan vente to-tre uger længere med at igangsætte æglægningen, hvilket vil gøre, at brystbenet vil være mere stærkt, siger han.
Måden, det foregår nu, er ved, at hønernes æglægning fremskyndes gennem fodring og omgivelser. Strategien med at vente to-tre uger vil ifølge professoren ikke have økonomiske konsekvenser for producenterne. Ventetiden og et mere solidt brystben vil nemlig medføre, at hønen kan lægge æg i længere tid end nu.
Kilder: DR og Københavns Universitet
