Brug timian, citronmelisse og estragon
Klip friske blade af havens krydderurter. Det kan være blade af timian, citronmelisse, estragon, løvstikke, salvie, mynte, isop m.fl. Køb 1 pose groft salt eller atlanterhavssalt og kværn saltet i en foodprocessor sammen med de friske urter. Den grønne pasta, der fremkommer, når alt er knust og godt blandet sammen, kan nu tørres.
Lad saltet tørre et døgn
Pastaen fordeles over et rent viskestykke, og der lægges et andet rent viskestykke over. Placer det i et godt ventileret rum eller lad et vindue stå åbent på en lun sommerdag, så vil saltet tørre i løbet af et døgn. Når saltet er blevet tørt, kan det kværnes en gang til i foodprocessoren og derefter sigtes.
Bland saltet med hørfrø og brug det til bagning
Man kan efter findelingen blande urtesaltet med en håndfuld sesamfrø, birkes eller hørfrø, og saltet kan bruges i brødbagning eller som drys over morgenægget. Det er kun fantasien, der sætter grænser for anvendelsen.
|
Kartoffelmaden smager bedst med salt, men det kan lige så godt være urtesalt |
Sunde saltvaner
Urtesaltet er en god erstatning for det salt, som vi alle burde skære ned på. Det er ofte vanen, der er svær at ændre, men med et glas urtesalt på bordet vil du drysse mindre salt på maden, simpelthen fordi det smager af mere. Og så kan du lave din egen blanding alt efter smag og behag.
Brændenælder giver næringsrigt kryddersalt
Om foråret kan skud fra brændenælder indgå i urtesaltet. Det giver en vedholdende og pæn grøn farve. Samtidig er brændenælden en næringsrig plante, der tilfører saltet vitaminer og mineraler.
5 opskrifter på salt med masser af smag
1. Stærkt krydret urtesalt
10 fed hvidløg
1 stykke chili
2 spsk. rosmarin
1 spsk. merian
ca. 300 g salt
2 spsk. rosmarin
1 spsk. merian
ca. 300 g salt
2. Vitaminrig forårssalt
100 g brændenældeblade
50 g skvalderkålsblade
1 dl kørvel eller sødskærm
2 dl friskhakkede timianblade
ca. 300 g salt
1 dl kørvel eller sødskærm
2 dl friskhakkede timianblade
ca. 300 g salt
3. Kryddersalt med bouillonsmag
200 g løvstikke
2 dl persille
2 dl selleritop eller
5 rodender af porre
2 dl estragonblade
1 dl timianblade
300 g salt
2 dl selleritop eller
5 rodender af porre
2 dl estragonblade
1 dl timianblade
300 g salt
4. Urtesalt til bagning
2 dl hørfrø
2 dl birkesfrø
2 dl brændenældeblade
eller persille
1 dl solsikkefrø
2 dl randblomster af
morgenfrue
300 g salt
2 dl brændenældeblade
eller persille
1 dl solsikkefrø
2 dl randblomster af
morgenfrue
300 g salt
5. Eksotisk urtesalt
100 g frisk ingefærrod
50 g friske korianderblade
50 g persille
30 g blade af citrongræs
eller skal af økologisk citron
300 g salt
50 g persille
30 g blade af citrongræs
eller skal af økologisk citron
300 g salt