Vild forandring: Sådan så frugt og grønt ud i gamle dage

Vi er så vant til synet af disse 4 frugter og frugter, at vi ikke spekulerer over, at de engang har set helt anderledes ud. Se før-og-efter billederne. 

Grøntsagsafdelingen i et supermarked

I dag kan ethvert barn på over 2 år nævne navnene på de fire frugter og grøntsager i dette galleri. 

Så let ville det ikke være, hvis folk blev præsenteret for planterne og deres frugter, som de så ud, før menneskene begyndte at dyrke og domesticere dem. Prøv selv, og se, om du kan genkende frugterne og grøntsagerne.

Første gåde:

Hvad er dette?

banan - før
Billede: Flickr, Warut Roonguthau.

Frugten på ovenstående billede blev oprindeligt domesticeret i Sydøstasien. Kender du den?

Det er en… banan

Banan - nu

Kunne du genkende bananen? Den vilde banan på foregående billede er faktisk kun én af de fremtoninger, som vilde bananer kan optræde i.

Moderne supermarkedsbanener ser derimod næsten kun ud på én måde. 99 % procent af de bananer, der bliver handlet i dag, stammer nemlig fra den samme sort – Cavendish.

Læs mere om, hvordan bananer er blevet så ens og risikoen ved denne ensretning.

Anden gåde

Hvad er dette?

hvidrod

Har du lyst til at sætte tænderne i ovenstående rod? Næppe. Det er ellers stamfaderen til en af de mest populære og velsmagende grøntsager i dag. 

Det er en… gulerod

gulerødder

Gulerodden var faktisk oprindelig en hvid rod. Denne “hvide rod” har vokset vildt i årtusinder. Det første sikre vidnesbyrd på dyrkning af gulerødder var i Afghanistan tilbage i 900-tallet.

På et tidspunkt er der sket en mutation i pigmenteringen, og den orange gulerod er opstået.  

Tredje gåde

Hvad er dette?

meloner - før
Billedet er malet Giovanni Stanchi mellem 1742 og 1772.

Her har vi været nødt til at gå på jagt i malerisamlingerne efter et eksemplar af ovenstående saftige frugt. Frugtens oprindelsessted er sandsynligvis det sydlige Afrika. Allerede faraoerne i det gamle Egypten dyrkede og satte pris på frugten.

Det er en… melon

meloner - nu

Sådan skal en vandmelon se ud i dag, hvis den skal have nogen chance for at blive langet over disken. 

Der er nogle, der mener, at vandmelonen på Stanchis billede er umoden, men det er næppe sandsynligt. De mørke kerner tyder på, at vandmelonen var lige til at spise tilbage i rokoko-tiden.

Fjerde gåde

Hvad er dette?

majs - før

Kan du gætte, hvilken moderne grøntsag ovenstående bittelille plante er forløberen for? Hvis du kan, så må du være ansat på Landbohøjskolen eller være en sand grøntsagsarkæolog. 

Det er en… majsplante

majs nu

Majsen har i den grad haft vokseværk.

På 9.000 år har planten vokset sig 1000 gange større end dens stamfader, Teocinte-planten. Teocinte-planten stammer fra Sydamerika og smagte oprindeligt som en tør og rå kartoffel.

Plantens raketagtige vækst tog først for alvor fart, da europæerne kom til Sydamerika og begyndte at avle på planten, så den passede til deres europæiske smagsløg.

Kilde: sciencealert.com 

Artiklen er senest opdateret den 6. januar 2023

Mest læste artikler