Spanske kyllingespyd og frisk gazpacho-salat

Kylling på grillen med inspiration fra Spanien.

Ingredienser (4 personer):

1/2 kg kyllingefilet
1 fed hvidløg
1/2 tsk. stødt spidskommen
1 tsk. timian
2 tsk. paprika
2 spsk. olivenolie
salt, peber
4 spyd
12 grønne oliven m. hvidløg

Gazpacho-salat:
2 gule peberfrugter
1 baguette
krydderolie med hvidløg
4 tomater
1 agurk
1 salatløg
urter
citronsaft

Tilbehør:
mayonnaise eller cremefraiche

Tilberedning:
Skær kyllingefileterne i store tern og læg dem i en marinade af knust hvidløg, spidskommen, timian, paprika og olivenolie krydret med salt og peber. Lad dem trække min. 1 time i køleskab, inden de sættes på spyd sammen med oliven.
Halvér peberfrugten, fjern kernehuset og tryk dem flade. Grill peberfrugterne på skindsiden, til skindet er mørkt og bobler op.
Køl af, træk skindet af og skær dem i strimler. Skær brødet i skiver og dryp med krydderolie. Grill brødene, så de er gyldne. Skær tomater, agurk og løg i skiver. Bland brød, peberfrugt, tomat, agurk, løg og krydderurter lige inden servering.
Dryp med ekstra krydderolie og lidt citronsaft. Grill de fire kyllingespyd ca. 4 min. på hver side, og server med gazpacho-salat.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler