Squashsuppe med kantareller

Prøv den her lækre suppe med kantareller.

Squashsuppe med kantareller

Squashsuppen er ekstra lækker med ristede kantereller, der drysses ovenpå sammen med ristet rugbrød.

Squashsuppe til 4 personer

Ingredienser

  • 1 stor squash eller 2 små – ca. 600 gr
  • 2 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 2 terninger grøntsagsbouillon
  • 2 stilke frisk rosmarin (kun bladene) eller 1 spsk tørret rosmarin
  • 2 dl hvidvin
  • 100 gr hasselnødder
  • 2 spsk olivenolie
  • Salt og peber
  • 100 gr kantareller
  • 1 liter vand

Fremgangsmåde

1. Tænd ovnen på 180 grader (varmluft), og bag hasselnødderne i ca 8 minutter, til de er lysebrune.

2. Skær squashen i mellemstore stykker på ca 3 x 3 cm.

3. Svits squashen i olivenolien til de tager farve. Skru lidt ned for varmen.

4. Hak løgene, og kom dem ved squashen.

5. Når løgene er klare, hældes hvidvinen ved sammen med hvidløg, ristede hasselnødder og rosmarin.

6. Det hele koges nu ind til cirka det halve.

7. Herefter hældes vand på, bouillonen tilsættes, og der krydres med peber.

8. Squashsuppen koger ca 15-20 minutter.

9. Suppen blendes og smages til.

10. Mens squashsuppen koger, ristes kantarellerne på panden. Husk også at smage dem til med salt og peber. Et godt tip er at starte med at tørriste svampene og først komme fedtstof på, når de begynder at tage farve.

11 . Kantarellerne drysses ovenpå squashsuppen, når den serveres.

Suppen er også lækker med rugbrød, der er ristet på panden.

Mest læste artikler