Ifølge Helena Grayston alias Syltedronningen, bliver hverdagsmåltidet lidt sjovere med hjemmesyltede produkter. Når du tænker hjemmesylt er det formodentlig mest rødbeder, drueagurker og marmelade, der dukker op i fantasien, men der findes en række andre muligheder, der kan pifte det kedelige måltid lidt op. Det var netop et kedeligt brød, der blev startskuddet til denne opskrift på Syltedronningens tomat mums, som er inspireret af Pan Tumaca fra Spanien.
– En gang var jeg i Barcelona med en kæreste. Om morgenen gik vi ned på stamcafeen og fik kaffe og baguette. Baguetterne var smurt med en tomat-hvidløgssauce, og de smagte skønt. Til min datters 19-års fødselsdag lavede hendes far en kødgryde, og dertil skulle vi have noget hvidløgsbrød. Vi havde nogle kedelige bruschettabrød, som skulle bruges, og pludselig kom jeg i tanke om de lækre tomatbrød fra Barcelona, fortæller Helena Grayston.
Det skal du bruge
-
Godt med frisk hvidløg, 5-6 stk.
-
2 spsk. god olivenolie
-
1 dåse flåede eller hakkede tomater, blendet til en fin mos
-
Lidt salt
Tomat mums
-
Pil hvidløgene og pres dem i en hvidløgspresser.
-
Sauter hvidløgene let i varm olie i ca. 5 minutter, de skal ikke blive brune.
-
Tilsæt de blendede tomater, rør godt rundt og småkog i 5-10 minutter.
-
Smag til med lidt salt.
-
Hæld på rene glas og luk.
Bruschetta med tomat mums
-
Pensl bruschettabrød, flute, baguette eller daggamle brødrester med olivenolie.
-
Bag dem i ovnen ved 200 °C i 3-5 minutter indtil de er gyldne.
-
Pensl dem med et tykt lag tomatmums og bag igen 2-3 minutter.
Velbekomme!
Syltedronningen giver også gode ideer til, hvordan du kan bruge syltede rester – helt i tråd med ønsket om at reducere madspild. Så er du sylte-glad, miljøbevidst eller vil du bare pifte måltiderne op med dit eget forråd af syltede produkter, kunne denne bog være noget for dig.
Bogen ‘Syltedronningens Forråd’, der indeholder 50 opskrifter på hjemmesyltede produkter.