Tapas fra hele verden

Få en lækker opskrift på et indslag fra tapas-køkkenet.


Små, lækre retter er blevet et populært alternativ til de store 3-retters menuer på diverse restauranter. Man kan sige, at tapas er blevet et moderne alternativ til pindemadderne – små fuldendte bidder med masser af smag og detaljerigdom.

Tapas-ideen kommer oprindeligt fra Spanien, og man mener at traditionen går flere hundrede år tilbage. I dag findes tapas i rigtig mange varianter, og småbidderne passer både godt ind i buffeten, og kan også sammensættes til et helt måltid.

Prøv eksempelvis nedenstående opskrift på quesadillas med et twist af Grækenland. Lækkert til frokosten eller som mellemmåltid eller måske som forret til aftenbordet.

Græskinspirerede quesadillas
1/4 lille udkernet agurk i små stykker
1 lille rødløg i tynde skiver
2 tomater i små stykker
1/2 teske tørret oregano
2 spiseskeer rødvinseddike
4 spiseskeer jomfruolivenolie
75 g fetaost
1 knust hvidløgsfed
8 udkernede og finthakkede sorte oliven
4 pitabrød
125 g cheddar

Hovedingrediensen i denne enkle opskrift er fetaost, som er en vidunderlig ost at servere som appetitvækker, da den salte smag passer pantastisk til en aperitif.

1. Bland agurk, løg, tomater, oregano, eddike og to spiseskeer af olivenolien i en skål. Lad det stå i 20 minutter, og lad det derefter dryppe grundigt af.

2. Mas feta sammen med hvidløg og oliven i en skål. Flæk pitabrødene, og fordel fetablandingen på indersiden af den ene halvdel på alle fire.

3. Kom salaten over de halve pitabrød, drys med cheddar og dæk med de andre halvdele af pitabrødene for at lave sandwich.

4. Varm resten af olivenolien op over middel varme på en stor teflonbelagt pande, og steg disse “quesadillas”, til osten begynder at smelte, omtrent 2-3 minutter på hver side. Skær i både ved serveringen.

Tip: Vælg altid en feta af god kvalitet – hvilket traditionelt set er en blanding af 30 pct. gedemælk og 70 pct. fåremælk. Pas på de mange elendige varianter på markedet.

Foto: Tapas fra hele verdenOpskriften er fra bogen “Tapas fra hele verden” af Paul Gayler – udgivet af Forlaget Lindhardt og Ringhof. 192 sider, 199 kroner.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler