Tiramisukager med mascarponecreme

Få opskriften på tiramisu i en ny og lækker kageform.

Cupcakes med frosting er en af amerikanernes favoritter, og det kan man sådan set godt forstå, når man sidder med bogen “Masser af kager”, der indeholder et hav af lækre opskrifter på flotte cupcakes. I Danmark har der ikke været den store tradition for denne type kage, men den er alligevel så småt ved at vinde indpas herhjemme. En cupcake er meget dekorativ og vil med al sandsynlighed imponere enhver kageentusiast.

Tiramisu er en italiensk kage, der som regel laves af sandkage eller lange småkager (ladyfingers) udblødt i en blanding af kaffe og Marsala, fyldt med mascarponecreme og pyntet med revet chokolade. Her er får du opskriften på en ny version af tiramisu.

Foto: Forlaget Olivia/Olivier MaynardIngredienser (ca. 12 stk.):
150 g hvedemel
1 tsk bagepulver
½ tsk salt
2 æg delt i blommer og hvider
4 spsk meget stærk kaffe
1 spsk Marsala eller Kahlua eller tsk vaniljeessens
150 g sukker
1 knivspids salt
Ekstra Marsala til at dryppe over (kan udelades)

Mascarponecreme:
2 pasteuriserede æggeblommer
3 tsk sukker
1 spsk Kahlua (kan udelades)
240 g mascarpone Kahlua til at dryppe med
Revet chokolade til pynt

Varm ovnen op til 180 grader. Bland mel, bagepulver og salt.

Pisk æggeblommerne med kaffe og Marsala til en meget tyk og cremet masse. Kom 110 g af sukkeret i lidt efter lidt, mens du fortsat pisker.

Pisk æggehviderne med 1 knivspids salt, til de danner bløde toppe, og pisk så gradvist de sidste 40 g sukker i. Bliv ved med at piske, til æggehviderne er stive. Rør 3 spsk af æggehvideskummet i æggeblommemassen. Vend de tørre ingredienser i lidt ad gangen ved hjælp af et piskeris. Når de tørre ingredienser er helt absorberede, vender du varsomt resten af æggehvideskummet i.

Fyld papirformene ca 2/3 op med dej, og bag kagerne i ca. 20 minutter, eller til en tandstikker, stukket ind i midten, kommer ud uden dej. Tag dem ud af ovnen, og lad dem køle af.

Prik evt. de kolde kager nogle gange i toppen med en gaffel og dryp hver af dem med 1 spsk Marsala.

Rør æggeblommerne med sukker, til de er lyse og luftige. Pisk evt. Kahlua i. kom mascarpone i lidt efter lidt, mens du hele tiden pisker. Sæt en stor top creme på hver kage, dryp med Kahlua, og drys revet chokolade over.

Opskriften er fra bogen “Masser af kager” af Gail Wagman – udgivet af Forlaget Olivia.

Klik her for at få opskriften på Lavendel shortbread fra bogen “Masser af småkager”.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler