Tjek dit hus i september

Se hvad du skal tjekke i dit hus i september måned.

1. Efterårets stormvejr er lige om hjørnet. Store træer skal måske fældes, før de vælter af sig selv? Tjek tagfladerne for løse og ødelagte sten eller plader og kontroller også, at vindskeder, sternbrædder og brædderne under tagudhænget sidder godt fast.

2. Sydvendte murværksfaca­der er særligt udsatte for an­greb af murbier. Efterse mur­værket for huller og bekæmp evt. murbier. Reparer efterfølgende hullerne, så vand og fugt ikke trænger ind og giver frostskader til vinter.

3.
 Efterse husets vinduer og døre. Dug mellem glasla­gene på en termorude fortæller, at ruden er punkteret. Ud over at reducere udsigt og lysindfald er en del af rudens isolationsevne dermed også gået tabt. Hvis ramme og karm er sunde og ubeskadigede, kan du nøjes med at udskifte selve termoruden.

Twitter Print

Mest læste artikler