Unghane-frikasse

Frikasse er blevet serveret på de fleste middagsborde - prøv at tilberede den med unghane.


Bring unghanen og vandet i kog. Skum urenhederne væk, tilsæt persille, laurbær, porre, gulerod og peberkorn. Lad det simre i ca. 90 min. Tag unghanen op, pil skindet af, og pil forsigtigt kødet af skroget. Hold det varmt i en skål med låg. Si 4 dl suppe over i en gryde, skum fedtet fra og tilsæt cremefraiche. Bring saucen i kog, jævn med majsstivelse rørt ud i koldt vand, og smag til med salt og peber. Snit gulerødder, majroer, ærter og asparges på skrå i mundrette stykker, og kog dem i resten af suppen – asparges og sukkerærter 1-2 min.,
gulerødder og majroer i 3-4 min. Anret kød og grøntsager, hæld saucen over, og drys med krydderurter.

6 personer:
1 bornholmsk unghane
1 liter vand
1 persillekvist
1 laurbærblad
½ snittet porre
1 gulerod i skiver
5 peberkorn
salt
4 dl suppe
2½ dl cremefraiche 38%
majsstivelse
salt, peber
4 nye gulerødder
i skiver
4 små majroer
1 bundt grønne asparges
150 g sukkerærter
kørvel og dild
Tilbehør:
kartofler

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler