Sådan sælger du på loppemarked

Trænger du til at få ryddet op i gemmerne? Måske så der kan være plads til lidt nyt? Findes der en bedre mulighed end loppemarked? Få de bedste tips til, hvordan du sælger på loppemarked.

1. Book en stand

På de fleste af landets loppemarkeder skal du betale for en stand. Undersøg hvilket loppemarked, der passer bedst i forhold til de ting, som du gerne vil sælge og book en stand der. Men du skal være hurtig, der er mange om buddet. Husk også at undersøge, hvor meget der er inkluderet i standen. Får du et bord eller stativ? Hvis ikke, så husk selv at medbringe det.

Psst. Mange steder betaler du for en stand, men kan så på selve dagen selv vælge, hvor den skal være placeret. Nogle mener, at det er bedst i starten af loppemarked. Andre i slutningen. Kom derfor i god tid, så du kan vælge din strategiske position.

2. Pak alting ned

Aftenen inden du skal på loppemarked er det en god idé at pakke alting ned, så du er klar til at køre tidligt. Pak tingene ned på samme måde, som du vil sætte det op. Så spare du tid og skal ikke til at organisere, når du ankommer. 

Læs også: Sådan går du på loppemarked

3. Sæt priser på tingene inden du møder op

Aftenen inden loppemarkedet er det også en god idé at sætte priser på dine ting. På den måde undgår du, at alle vil spørge dig om priserne. Sæt gerne priserne, så der er plads til en forhandling om den.

4. Saml ting i kasser

For at tiltrække opmærksomhed til din stand kan du lave forskellige samlekasser. Lav kasser med priserne 20 kr., 30 kr. og 50 kr. Stil kasserne foran din stand, så folk får øje på dem. Derved spare du også bordplads og kan udstille andre ting, der måske skal sælges til en dyrere pris. 

Læs også: Danmarks bedste loppemarkeder

5. Hvor langt vil du gå ned?

Et punkt, der er lige så vigtigt som at prissætte sine ting. Beslut dig på forhånd, hvor langt er du villig til at gå ned i pris. Især med dine “pænere” ting, som du måske forventer at få en god pris for. Sådan får du en god oplevelse, mens du sælger. 

Læs endnu flere gode råd om at sælge på loppemarked her.

Mest læste artikler