Smart trick til at fjerne splinter

Har du fået en splint i fingeren? Av! Men en genial mor har heldigvis fundet en smart løsning til at fjerne splinten smertefrit med ganske almindelige ingredienser fra køkkenet. 

Fjern splinter ved hjælp af simple køkkeningredienser  

Det kan være en pinefuld affære at fjerne en splint fra fingeren eller foden. Ofte ender man med at sidde med pincetten og grave løs, for at få fat i den lille stump. Andre sværger til at lade splinten sidde, så den selv kan arbejde sig vej ud. 

Men nu har en genial mor fundet en smart måde, hvor du nemt kan fjerne splinten helt uden smerter. Og så er det endda ved hjælp af ingredienser, du alligevel har liggende i køkkenet. Det eneste du skal bruge er olie – eksempelvis olivenolie – og en pincet.

Sådan fjerner du smertefrit din splint

Er du havnet i den uheldige situation, at en splint har fundet vej til din fod eller finger, er det første, du skal gøre, at tjekke om du selv kan fjerne splinten, eller det kræver en tur på skadestuen.

Kan du selv fjerne den, er en pincet for det meste redskabet at gå til. Men før du finder pincetten frem, kan du hjælpe splinten lidt på vej.

Find lidt olie frem fra køkkenet og hæld et par dråber over splinten. Lad det sidde et par minutter, så det trænger ind i såret. Så vil olien angiveligt begynde at skubbe splinten ud, så den bliver lettere at fjerne med pincetten.

Se, hvordan den geniale mor smertefrit fjerner en glassplint fra sin datters fod, i videoen herunder.  

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler