Påske: Tips til flotte voksæg og påskekort i ferien

Vi giver dig og din familie inspiration til at lave flotte påskekort og voksæg til forårsgrenene.

En kreativ påske med familien

Brug hyggetiden i påsken på at være kreativ med hele familien. Her får du inspiration til at lave flotte voksæg og påskekort i ferien.

Hjemmelavede voksæg

Tryk små klumper af modellervoks i forskellige farver sammen, og tril massen til en kugle. Form den derefter til et æg, og læg den på en bageplade, beklædt med bagepapir. Bag æggene efter anvisningen på modellervoks-emballagen. Figurerne kan gemmes og bruges år efter år. Læg dem i en lille kurv på en bund af fjer, i en lille æggebakke, i vindueskarmen eller hvor de ellers vil pynte.

Sjove påskefigurer

Sæt jer sammen omkring bordet, og kreér jeres helt egen personlige påskepynt. I skal bruge nogle store klumper modellervoks – og helst en lille smule fantasi.

Hvorfor æg, kyllinger, lam og harer? 

Æg hører påsken til. Traditionen stammer formentlig fra dengang, man fastede i 40 dage op til påske. I fasten måtte man ikke spise æg, og havde sandsynligvis et overskudslager af æg, når man nåede påsken.

Æg var en dyr spise

Æg var i gamle dage en finere spise end i dag. Dengang var æg meget værd og ikke noget, der indgik i hverdagskosten. Æg blev brugt som løn til præsten og som gave.

Derudover skyldes traditionen med æg til påske også ganske enkelt, at hønsene lægger flere æg på denne årstid. Påskekyllingerne er ganske enkelt knyttet til påsken, fordi de kommer ud af æggene.


Lam blev slagtet

Lam hører også påsken til både som spise og pynt. Det er en historie, som har rødder i Bibelen, hvor Gud sagde til Moses, at han skulle sige til hebræerne, at de skulle slagte et lam, stryge dets blod på dørkarmene og spise kødet. Så ville døden gå forbi deres hus. Påskeharen er en tysk tradition, som er flere hundrede år gammel.

Påskekort for voksne


Gækkebreve og påskekort behøver ikke kun være forbeholdt børnene. Hvorfor ikke drive lidt gæk med veninden, naboen eller kollegaen?

Du skal bruge:

Noget godt, kraftigt pap, vandopløselige Caran d’Ache farveblyanter eller kridt, pensel og vand. Også her er mulighederne og ideerne uendelige. Du kan også dekorere kortet med akrylfarver, klistre glimmer på, dekorere med bånd, glansbilleder og meget andet.

Sådan gør du

  1. Lav mønstre eller figurer i de farver, du holder af.
  2. Vælg godt med forskellige farver.
  3. Mel eventuelt kortet. Dyp derefter en pensel i vand, og mal oven på farverne, som flyder ud og bliver som akvarel, blot kraftigere i farverne.
  4. Dekorér med bånd, glimmer, glansbilleder og så videre, alt efter hvad du foretrækker.
Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler