Buksbom – Alt om pleje og plantning af den skulpturelle hæk

Indholdsfortegnelse

• Oprindelse og udseende
• Er planten giftig?
• Sådan planter du buksbom
• Formering – sådan gør du
• Plant i krukker
• Beskæring af busken
• Sådan klipper du den karakteristiske kugleform
• Hvorfor er bladene gule?
• Gødning
• Sygdomme
• Kan buksbom tåle vinter og frost?

Buksbom oprindelse og udseende

Buksbom stammer fra Central- og Sydeuropa til Iran og Nordafrika. Planten er langsomt voksende og kan blive flere hundrede år gammel. Buxus sempervirens blev brugt i Danmark så tidligt som i 1510. Du kan opleve buksbom i stor stil i barokhaven ved Frederiksborg Slot.

Almindelig buksbom (Buxus sempervirens) er vidt udbredt i Danmark som blandt andet hækplante på kirkegårde. Busken tilhører buksbomfamilien (Buxaceae) og plantens højde kan blive op til fem meter i Danmark. 

Buksbom ses ofte som stedsegrønne buske eller små træer, som har små ovale blade. Blomsterne er meget små, tætte og er gulgrønne i farven. Dens stedsegrønne små læderagtige blade gør den populær i kranse og dekorationer, og de grønne farver fremhæver vinterhavens bede. Buksbom er en blomstrende busk, som blomstrer fra midten af april. 

Er planten giftig?

Hele planten er meget giftig for både mennesker og dyr. Det har en vis fordel, idet det gør den modstandsdygtig overfor græssende rådyr. Men det betyder også, at du skal holde øje med din hund og andre nysgerrige kæledyr, som kunne finde på at smage på planten. Det er dog sjældent, at hunde og katte finder på at æde buksbom i mængder, der kan give forgiftning, da planten har en bitter smag. Buksbom indeholder det giftige alkaloid buxin, der virker lammende på  centralnervesystemet.

Læs også: Sådan får du lyng i bede og krukker

Sådan planter du buksbom

Placer helst buksbom i en porøs og let kalkholdig jord. Dog kan busken overleve i alle jordlag. Den trives både i sol, halvskygge eller skygge. Planten kan placeres på mere udsatte steder på grund af dens hårdførhed, hvilket gør at den også egner sig som hæk.

Du kan med fordel plante buksbom ud i efteråret, hvor jorden er lun og fugtig. Grav et stort plantehul, så rødderne ikke mases for meget, og vand både før og efter udplantning. Husk også at vande rigeligt i dagene efter plantning og fyld eventuelt ekstra jord på, hvis det er nødvendigt.

Formering – sådan gør du​​

Har du buksbom i haven, kan små stiklinger nemt rives af og stikkes i kasser med sandblandet muldjord i august måned. Fjern det øverste skud i toppen og de nederste blade og stik kvisten i jorden, så kun 1⁄4 rager op. Inden længe vil nye små skud kunne ses. Til foråret begynder planterne at slå rod og du kan plante dem ud på friland til efteråret, så du er sikret et stærkt rodnet.

Buksbom i krukker

Busken kan plantes både som hæk og i krukke, hvor den kan beskæres i den klassiske kugleform eller andre opstammede figurer og motiver. Læs nedenfor hvordan du gør. 

Du skal dog være opmærksom på at vinterdække buksbom i krukker, hvis temperaturen falder til under 10°C, ellers kan du risikere at busken dør af kulde fordi rodnettet er udsat. Krukkerne kan stilles et køligt og lyst sted, hvor de kan overvintre, eksempelvis i drivhuset. Almindelig buksbom, som er plantet i jorden, behøver ikke vinterdækning, da de er fuldt ud vinterhårdføre og har et stort rodnet, som ligger lunt og beskyttet under jorden. 

Beskæring og klipning af buksbom

Der er forskel på en klipning og beskæring af din buksbom. Når du klipper, fjerner du primært de nye og grønne skud, mens en beskæring fjerner den ældre vækst, som er de mere træagtige grene. En hård beskæring kan være gunstig for din buksbom, hvis den har vokset sig meget stor. Denne type beskæring bør foretages i marts, og herefter vil buksbommen forgrene sig og vokse mere naturligt. 

Har du en meget stor og gammel buksbom, skal du dog være varsom med din beskæring, da disse kan have svært ved at komme sig ovenpå en hård beskæring. En god huskeregel er ikke at beskære grene, der er over 10 centimeter i diameter, da de kan have svært ved at hele efterfølgende.

Beskæring

Når du skal beskære din buksbom, er det bedst at gøre det om foråret i perioden fra marts-juni. Det er nemlig i løbet af foråret, at busken danner nye skud. Derfor vil busken have lettere ved at komme sig ovenpå beskæringen, end hvis du gør det om efteråret. 

Et godt tip er at beskære buksbom, når det er overskyet, da de nyklippede grene risikerer at få ’brandsår’, hvis de får sol lige efter beskæringen. Det er også vigtigt at vande den rigeligt efter beskæring, hvis det er varmt.

Læs også: Beskæring af buske og træer

Klipning

Buksbom er kendetegnet ved sin fine og tætte form. Hvis du ønsker at vedligeholde tætheden, skal den klippes korrekt på det rigtige tidspunkt – og mindst to gange årligt. En god tommelfingerregel er først at klippe de nye og lysegrønne skud, når de er vokset mindst fem centimeter. 

Klipningen bør foregå i for- og efteråret, men du må ikke klippe den senere end september måned. Hvis du klipper buksbom for sent, risikerer du, at de nye skud bliver ødelagt af frosten. Husk, at en klipning kun er at fjerne de nye og grønne skud.

Sådan klipper du din buksbom til en kugleform

Kugleformen er karakteristisk for planten, og den kan være et kunstværk i haven. Ved at lade flere buksbom vokse sammen, kan du skabe spændende haveskulpturer. Sørg for at have en god og skarp beskærersaks, så du minimerer skaden på grene og blade, og tør saksen af med olivenolie på en klud efter brug, så den forbliver skarp. 

Fremgangsmåde:

1. Du starter med at beslutte, hvor høj kuglen skal være, og klipper toppen.

2. Herefter finder du kuglens øverste punkt og bevæger dig ned langs siderne. Sørg for at bevæge dig rundt om kuglen, så du hele tiden får en fornemmelse for, hvordan kuglen tager form.

3. Til sidst bør du betragte kuglen på afstand, da det er lettere at vurdere, om den har de rette proportioner. 

Husk, at din kugleformede buksbom ofte kræver flere klipninger for at holde på faconen – gerne tre gange om året henover foråret og sommeren. 

Hvorfor er min buksbom gul?

Hvis din buksbom bliver gul, er det et tegn på, at den mangler jern. Med den rigtige gødning kan du få liv og grønne dage tilbage til din buksbom. 

Gødning af buksbom

Har du en formklippet buksbom, eller er den plantet i en krukke, har den behov for jævnlig gødning, da det tærer på den at blive klippet ofte. Der findes en særlig jernholding gødning til buksom. Jern er nemlig et mineral, som særligt buksbom i krukker mangler. 

Hvis din buksbom får lov at vokse mere vildt eller fungerer som hæk, har den ikke behov for gødning. Bliver din hæk gul, bør du dog sørge for at tilføre jern ved gødning. 

Disse sygdomme kan ramme din buksbom

Udover jernmangel og de gule blade, er der to andre alvorlige sygdomme, som kan ramme din buksbom: Buksbomgrentørre – også kaldet Volutella buxi – og buksbomkvistdød, Cylindrocladium buxicola. 

Buksbomkvistdød 

Buksbomkvistdød er en svamp, der ofte spredes, når planten flyttes fra potter til udplantning. Symptomerne er små bladpletter med en mørk zone mod det friske bladvæv, som bevæger sig ud mod bladspidsen, hvorefter hele bladet bliver gråligt. Herefter breder svampeangrebet sig typisk til endnu flere kviste, og de visne blade falder af over tid. 

Der er desværre ikke så meget at gøre, hvis du opdager, at din buksbom har fået en svampesygdom. Der findes ingen lovlige svampemidler til at behandle sygdommen. Hvis angrebet konstateres, er det altså vigtigt, at de syge planter smides i en sæk og køres til forbrænding. Kun således undgår du, at sygdommen spreder sig til andre planter i haven. Herefter er det vigtigt, at du holder nøje øje med de omkringliggende planter for at se, om svampen har spredt sig. Sørg for at fjerne alle de nedfaldne blade, da de også er kilde til smitte.

Buksbomgrentørre

Denne buksbom sygdom er også en svampeart, som ofte bliver synlig sidst på sommeren og henover efteråret. Den er desværre ret almindelig i Danmark og trives i temperaturer mellem 5-25 grader. Normalt angriber svampen kun planter, der allerede er syge – eksempelvis af buksbomkvistdød, som nævnt ovenfor. 

Symptomerne er lyserøde til abrikosfarvede sporepuder på undersiden af bladene samt på skudakser. Hvis sporerne først er inde, kan det sprede sig helt ned til rødderne og dræbe planten helt. Der findes desværre heller ingen redningsmanøvre for denne sygdom, og de angrebne plantedele bør skæres af og brændes. Hvis ikke du afskaffer planten, risikerer du, at sygdommen spreder sig til jorden og andre planter i haven. Det er derfor vigtigt, at den angrebne jord også fjernes helt forud for plantning af en ny buksbom. Ellers vil sygdommen genopstå gennem den angrebne jord.

Kan buksbom tåle vinter og frost? 

Buksbom er i dag udbredt på det meste af den nordlige halvkugle, men der er kun to arter, som er fuldt vinterhårdføre i Danmark:

• Buxus microphylla minder om almindelig buksbom, men bliver knap så høj og har mindre blade. Af samme årsag kaldes Buxus microphylla typisk for ”småbladet buksbom”.
• Buxus sempervirens kaldes typisk ”almindelig buksbom”, fordi denne art, som navnet antyder, er den mest udbredte buksbom i Danmark. Almindelig buksbom kan blive op til 4 m høj og lige så bred.

Kilder: Plantorama, Københavns Universitet, Tyrsbjerglund Anlægsgartner.