Flotte lupiner i grøftekanten, haven og vasen

Lupiner hører til i enhver have med snitblomster og gør sig flot i buketter og blomsterdekorationer. Der findes et væld af lupinsorter. Nogle er flerårige, andre etårige. Og så er der også nogle, som du med et lille trick kan få til at blomstre to gange om sommeren.

Fakta om lupiner

Planten stammer oprindeligt fra det vestlige Nordamerika og en mindre gruppe sorter kommer fra Europa og Middelhavsområdet. Den er blevet indført både som prydplante og til foder, før den har forvildet sig ud i den danske natur.

Planten findes i mange forskellige sorter, men den mest almindelige i Danmark hedder mangebladet lupin eller staudelupin. Lupiner tilhører ærteblomstfamilien og kan blive mellem 0,5 og 1,5 meter høj. Planten er kendetegnet af smukke blomster, som sidder i en opret klase, og ses ofte langs veje og i grøfter.

Det gamle danske navn for lupin er Ulvebønne, som betyder uspiselig bønne. Lupiner var tidligere “farverplanter”, og de honningduftende blomster tiltrækker bier og gør vores have, sommerhusgrund eller grøftekant til noget helt specielt, når de blomstrer her i begyndelsen af juni.
 
Lupiner i grøftekanter
Foto: Getty Images
 

Pasning og pleje af lupiner

Lupiner er en meget nøjsom og sejlivet plante, som ikke behøver den store opmærksomhed for at klare sig i din have. Det er derfor ikke nødvendigt at vande og gøde planten, da den får al den nødvendige væske og næring fra naturens side. Hvis du har valgt en frostfølsom sort, skal du dog huske at vinterdække planten med gran.

Sådan planter du lupiner

  • Lupiner kan plantes ud hele året, så længe jorden ikke er frossen. Hvis du planter ud i tørt sommervejr, skal du huske at vande rigeligt efter plantning. 
  • Planten trives bedst på en placering i fuld sol og beskyttet mod vind.
  • Grav et dybt hul, så planten kan udvikle sine dybe rødder. 
  • Placer planten i hullet, fyld efter med jord, og vand grundigt. 

Frost og overvintring af lupiner

Lupiner findes i mange farver, men når du ser lupiner vildt i naturen, vil de ofte være lilla eller blåviolette. Det skyldes, at den lilla sort er mere hårdfør, hvilket betyder, at den lilla farve efterhånden overlever de andre farver. 

I mange private haver er lupiner ofte beskyttet mod meget hård frost, men hvis du vil være helt sikker på plantens overlevelse, så er det altså de lilla sorter, som du skal gå efter. Du kan dog sagtens vælge andre farver, men så skal de dækkes med gran, inden frosten kommer.

Såning og frø fra lupiner

Frøene fra lupiner spirer meget villigt, så hvis du ønsker et stort område med lupiner, skal du blot købe én plante og lade naturen gå sin gang derfra. Det anbefales ikke at forsøge at dele planten på grund af de dybe rødder, som gør arbejdet svært. 

Du kan selv så lupiner ved at købe frø og sprede dem mellem april og juni. Frøskallen er meget hård, så du kan med fordel lægge frøene i blød i vand, dagen inden du vil så. Frøene vil først blomstre året efter såning.

Lupiner kan blomstre to gange om sommeren

Lupiner sås som grøngødning i haven, eller de sås på brakmarker for at gøre jorden dér mere næringsrig og tilgængelig. Den flerårige havelupin, også kaldet “staudelupin”, er den vi blandt andet ser langs motorvejen.
  
Den får smukke fingerdelte blade og en tæt opret blomsterklase med klare rene farver. Den blomstrer i juni, og hvis de afblomstrede klaser fjernes, før den når at sætte frø, vil den blomstre igen sidst på sommeren.
  
Lupiner udvikler tykke rødder, der er dybtgående, og derfor vil planten kunne klare sig selv på tør og mager jord.

Lupiner samler kvælstof

På rødderne udvikles kugleformede knolde af kvælstofsamlende bakterier. De fleste lupiner er hårdføre, og trives bedst i fuld sol, men det sker, at visse havesorter, plantet på en fugtig og lerholdig jord, fryser væk om vinteren. Lupiner trives bedst i en lettere sur jord, der er veldrænet, men som ikke behøver at være næringsrig.

Let at formere

Lupinfrø
Foto: Getty Images
Lupin er let at formere fra frø, og frøene kan sås straks efter modning i august, eller de kan gemmes til foråret. De fleste navnesorter er ikke konstante ved frøudsæd, og derfor bør de stiklingeformeres, hvis man vil være sikker på at opnå samme blomsterfarve som ved opformeringen.
  
Læs også: Alt om rhododendron i idényts Planteleksikon
 

Lupiner er svære at dele

Rødderne er skøre på lupinplanter, hvilket gør det svært at dele eller omplante dem. Lupiner kræver normalt ikke opbinding, men på særlig udsatte steder vil de høje blomster dog knække under stormvejr og lægge sig på jorden. Spidsen af blomsterklasen vil derefter forsøge at rejse sig og vokse videre lodret opad.

Er lupiner giftige?

Hele planten er giftig, men specielt frøene indeholder giftstoffer, som kan give mavesmerter og opkastninger. Alvorlige bivirkninger er dog sjældne. Du kan kontakte Giftlinjen på 82121212, hvis der er indtaget fem-ti frø eller større plantedele. 

Generelt kan man sige, at hvis det er giftigt for mennesker, så er det også giftigt for hunde og andre husdyr. Man skal dog være opmærksom på, at planter, som måske kun giver milde symptomer for mennesker, kan være dødelige for dyr. Kontakt derfor altid en dyrlæge, hvis dit kæledyr udviser ubehag.

En invasiv plante

Lupiner er ikke hjemmehørende i den danske natur, men er derimod en invasiv plante, som har spredt sig fra marker og haver. Planten er særligt svær at slippe af med, da den smider mange frø i sensommeren, som let spredes. Derudover har lupiner meget dybe rødder, som gør det svært at fjerne planten helt. 

Planten truer hjemmehørende arter, da dens rodknold gør jorden omkring den mere næringsrig. Og det er ikke godt for de hjemmehørende arter, som ofte trives i næringsfattig jord. 

Sådan fjerner du lupiner

Du kan fjerne lupin på to måder; enten ved at rykke den op med roden eller slå den ned. 

Ved oprykning skal du være særligt opmærksom på plantens dybe rødder og sørge for at fjerne eventuelle rester omhyggeligt. Ellers er arbejdet spildt. Oprykning skal ske, inden frøene modnes og spredes i sensommeren.

Hvis du har et større areal med lupiner, kan du overveje en overhaling med græsslåmaskinen, som er en nem, men dog langsommelig proces. Slåning bør finde sted to gange årligt i tre til fem år. Årets første slåning skal finde sted inden blomstring (maj-juni), anden slåning skal ske to måneder efter den første. Dette vil gradvist reducere mængden af planter. Efter tre-fem år kan man nøjes med at slå en enkelt gang årligt, helst inden blomstring, men i hvert fald inden frøene modnes.

Udvalgte lupin sorter

Salmon star

Lupiner Salmon Star
Foto: Getty Images

Denne sort skiller sig ud fra de andre traditionelle lupinsorter med sin specielle laksefarvede blomster. Sorten blomstrer i maj-juni.

West country masterpiece

Lupiner West Country Masterpiece
Foto: Getty Images

Denne sort får store tætte blomsterklaser i rosa og violette farver, og blomstrer i maj-juni.

West country Manhattan Lights 

Lupiner Manhattan Lights
Foto: Getty Images

Denne sort blomstrer i maj-juni med flotte blomsterspir i violette og gule farver. 

Læs også: Genvej til succes med pæoner
 

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler