Græskar – den (u)hyggelige efterårsbebuder, der faktisk er et bær

Græskarret er lig med efterår og hygge og sætter rammerne for familietid med græskarudskæring og lune efterårsmåltider. Læs her, hvordan du sår og passer dit eget græskar, og hør, hvilke sjove historier græskarret gemmer på.

Græskarret er blevet symbolet på efteråret og i særdeleshed den amerikanske højtid halloween. Græskarret er også en lækker spise og er med tiden blevet populær i både det søde og salte køkken. Du kan let dyrke dit eget græskar, men du bør være opmærksom på græskarrets lange vækstperiode. Desuden er planten temmelig grådig, hvad angår sol, gødning, plads og vand. 

Græskarrets navn

  • Dansk: Græskar

  • Engelsk: Pumpkin

  • Latin: Cucubita

Oprindelse 

I Danmark har vi nydt godt af græskarret siden middelalderen og græskarret er da også en af verdens ældst dyrkede planter. Græskarret har været kultiveret siden 7.000 år før vores tidsregning, hvor de første planter blev dyrket i det nuværende Mexico. I dag dyrkes græskaret på seks ud af syv kontinenter.  

Græskar er verdens største bær

Selvom diskussionen ofte går på, om et græskar er en frugt eller en grøntsag, er den mest præcise betegnelse faktisk et bær. Græskarrets udseende leder ellers ikke tankerne hen på artsfællerne blåbær og solbær, men græskarrets indhold af talrige kerner, definerer den som et bær. Det gør dermed også græskarret til verdens største bær.

Populære sorter

Det nok mest populære spisegræskar er det milde hokkaido græskar. Med sin delikate sødme og møre kød er hokkaido græskarret en hyppig ingrediens i efterårets retter. Butternutsquash er ligeledes en mild sort. Frugtkødet har en rund og nøddeagtig smag. Begge græskar egner sig godt til blandt andet supper, men kan også blive bagt i ovnen eller indgå som element i salater. 

Spaghetti squash er også en populær spise, men anvendelsesmåden adskiller sig fra de to andre typer græskar. Spaghettisquash kan nemlig, som navnet antyder, anvendes som en form for spaghetti, da kødet har en trævlet og spaghetti-lignede tekstur. 

Ved uhyggens højtid halloween, er St. Martin det foretrukne græskar. Traditionen med oplyste græskarmænd har rod i USA, men er gennem tiden også blevet et hyppigt syn ved danskernes hoveddøre. St. Martin er fast i kødet, stort i størrelsen og næsten selvlysende i sin orange farve.  

Hvert efterår findes de finurlige pyntegræskar også i stort udbud. Pyntegræskarrene har orange, gule og grønne farver og sjove former. Pyntegræskarrene er modsat deres større artsfæller ikke spiselige. De sætter i stedet rammerne for en dekorativ efterårsborddækning. 

En forædling af pyntegræskarrene har resulteret i mange varianter med forskellig farve, form, overflade og mønster. Græskarrene kan blandt andet have striber, være farvedelt på midten eller en kombination af begge.

Kan man spise sit halloween-græskar?

Når det årlige halloween-græskar er udhulet, vil man ofte sidde tilbage med en stor mængde frugtkød og kerner. Ofte ender disse i skraldespanden, men det er faktisk synd. Resterne fra det udhulede græskar kan nemlig sagtens bruges i madlavningen og som sunde snacks. Kernerne kan bages og ristes, mens kødet egner sig i varme retter som erstatning for blandt andet gulerødder. 

Græskarrets udseende 

Selve græskarplanten er en urtelignende plante med store, gule, klokkeformede blomster. Væksten er behåret og broget og slynger sig i lange ranker. Planten er både enårig og flerårig, men den dyrkede udgave vil ofte være enårig.  

Græskarrets frugt varierer meget i form, farve og størrelse. Nogle sorter bliver ikke større end en knytnæve, mens andre sorter kan veje over et ton. Verdens største græskar tilhører slægten Atlantic Giant. Rekorden lyder på intet mindre end 1.146 kilo., hvilket svarer til vægten på en elefantunge.

Farven på græskarrets skal kan være både hvid, gul, orange, grøn og brun. Overfladen kan være glat eller vortet, og formen kan være alt fra rund til flaskeformet. 

Sådan dyrker du græskar 

Det er nemt at dyrke sit eget græskar fra bunden. Frøene kan sås direkte på friland i maj eller forspires i drivhuset eller i vindueskarmen fra midten af april. På grund af græskarrets lange vækstperiode anbefales det at vælge fremgangsmåden med forspiring. Vælger du at så på friland, risikerer du nemlig, at frosten når at sætte ind, før græskarrene er fuldmodne. 

Græskar kræver meget næring – så meget, at nogle vælger at dyrke græskar oven på kompostbunken. Du kan dog nøjes med at gøde græskaret rigeligt og plante det i næringsrig jord, så befinder det sig fint på de fleste steder. Vælg desuden et solrigt spot med moderat læ. Græskarret er nemlig følsomt overfor kulde og blæst.

Hvis du vælger at forkultivere din græskarplante, kan du følge fremgangsmåden herunder:

  1. Plant to frø i en potte, der er cirka 10 centimeter bred. Frøene skal sås i to centimeters dybde og vende med den spidse side nedad. 

  2. Så snart de små planter begynder at spise, bør du omplante dem til hver deres potte. 

  3. Når planten har fået sit første bladpar, bør du udplante den i haven. Græskar er meget pladskrævende, og du bør plante dem med 80-150 centimeters mellemrum.   

Græskar er en tørstig plante, der kræver meget og hyppig vanding. Gør det til en vane at vande din græskarplante dagligt i de varme måneder.   

Græskarfrø fra egne græskar

Du kan godt så frø fra dit eget dyrkede græskar, eller et græskar du har købt. Du skal dog være opmærksom på, at græskarret kan være bestøvet med pollen fra et pyntegræskar – og i så fald kan frugten fra næste generation være giftig. 

Vælger du at dyrke dine egne frø, skal du straks kassere frugten, hvis græskarene er bitre i smagen. Det er nemlig tegn på, at de indeholder stoffet cucurbitacin, som stammer fra de giftige pyntegræskar. Hvis du indtager stoffet, risikerer du at få salmonella-lignende symptomer.

Da det ikke er til at forudsige resultatet af græskar dyrket fra egne frø, bør du erhverve dig frø fra din lokale planteskole. Græskardyrkning er en lang og krævende proces, så det er ærgerligt at stå tilbage med små uspiselige frugter, når efteråret går på held. Du kan købe frø til både spisegræskar, pyntegræskar og de store halloween-græskar. 

Halloween-græskar lyser op på plænen og skaber hyggelig uhygge.

Historien bag halloween-græskarret (Jack-o’-lantern)

Det ikoniske græskarhoved med lys i er en skik med ophav i halloweens hjemland, USA. på engelsk kalder man det Jack-o’-lantern, som er en sammentrækning af Jack of the Lantern. Skikken bygger på et irsk sagn om drukkenbolten Stingy Jack. 

Stingy Jack var en tyv og en løgner, der befandt sig blandt alverdens afskum. En dag narrede Stinky Jack Fanden selv, så Jacks sjæl aldrig skulle ende i Helvede. Men da Jack heller ikke var velkommen i Himlen, vandrede han hvileløst rundt mellem Himmel og Helvede med en oplyst roe som lygte. Roelygten er sidenhen blevet til det velkendte halloween-græskar med lys i. 

Det kan du bruge græskar til 

Græskar er alsidig og kan anvendes både i det søde og salte køkken. Blandt populære retter og bagværk kan nævnes græskarbrød, græskar muffins, græskarkage, græskarsuppe, græskarboller, græskarpuré, græskarpandekager, græskar budding, græskartærte og risotto med græskar. 

Desuden kan kernerne nydes med velbehag. Ristede græskarkerner er en populær spise som både snack og tilbehør. De små frø er spækket med sunde olier og gode næringsstoffer. De udbydes som fast sortiment på supermarkedets hylder, men man kan også vælge at riste kernerne fra et udhulet halloween-græskar. 

Læs også: Sådan får du græskarhovedet til at holde længere

Hjemmelavet græskarsnaps

Der findes utallige opskrifter, hvor græskar indgår som ingrediens. Herunder kan du læse om fremgangsmåden til en delikat og anderledes græskarsnaps. Opskriften er fra voresvilla.dk og er forfattet af Søren Staun Petersen og Thilde Gilling. Du kan læse flere opskrifter med græskar her.  

Græskarsnaps

Cirka 1,5 liter

Du skal bruge

Sådan gør du

  1. Rens græskarret for kerner, og skær det i mindre stykker. Det må godt være lidt rustikt.

  2. Skær mandarinerne op, og behold endelig skallen på. Den giver citrussmag til snapsen.

  3. Læg mandariner, græskar og havtorn i et stort sylteglas. Husk at skolde glasset før brug. Hæld Brøndumsnaps, vodka og honning i, og ryst glasset, så honningen fordeler sig.

  4. Vend snapsen en gang om ugen. Den kan sigtes efter cirka tre uger.

 

Twitter Print

Mest læste artikler