Fakta om Krokus
- Dansk navn: Krokus
- Latinsk navn: Crocus
- Engelsk navn: Crocus
10 tips til dyrkning af krokus
1. Efterårskrokus og forårskrokus
Der findes både krokusarter, der blomstrer om foråret, og nogle, der blomstrer om vinteren. Vær opmærksom på, at de skal sås på forskellige tidspunter. Sæt forårskrokus om efteråret, og efteårskrokus om sommeren. Krokus går i øvrigt først i blomst 1-2 år, efter de er sat i jorden.
Læs mere: plantning/sætning af krokus
2.Tyvstart krokus
Vil du gerne tyvstarte krokussæsonen midt i en frosttung vinter, så kan du overdække løgene med gran eller andet, der holder på varmen. Det kan efter et stykke tid bidrage til at fremkalde det smukke syn af livskraftige krokus, der skyder op igennem sneen.
3. Forveksling med græs
Krokus kan forveksles med græs, inden blomsten springer ud. Kend krokusplanten på den sølvgrå stribe i midten af bladet. Det kan være praktisk at vide, så man ikke nurser om græsset i stedet for om blomsten.
4. Krokus og græs passer perfekt
Krokus er perfekt til græsplænen. Der er nemlig næsten aldrig en konflikt mellem krokus og græs. Det skyldes, at krokusen når at blomstre af, inden græssets vækstperiode tage fart.
5. Krokus trives bedst i halvskygge
Krokus trives bedst i halvskygge. Får den for lidt sol, udebliver blomstringen måske helt. Får den for meget sol, vil blomstringen sandsynligvis blive kortvarig.
6. Krokus er en indført art i Danmark
Krokus er en fremmed plante i Danmark. Den er hjemmehørende i et bredt bælte fra middelhavet over kaukasus til Kina. Planten kan dog, som alle kan forvisse sig om hvert forpr, sagtens vokse vildt i Danmark.
7. Gødning ikke et stort tema
Krokus behøver sjældent nogen ekstra næring. Undtagelsen er, hvis krokus står meget tæt, som for eksempel i en løgplæne. Her er der kamp om næringen fra de mange planter. Derfor kan det i dette tilfælde være en fordel at bruge lidt gødning.
8. Formering af krokus
Krokus spreder sig let af sig selv ved enten at kaste frø fra sine blomster eller ved at danne sideløg. Vil du selv styre placeringen, kan du supplere med nye indkøbte løg. Læs mere.
9. Nem pasning og vanding
Krokus passer i det store hele sig selv og kommer igen år efter år. Vanding er desuden sjældent nødvendigt.
10. Safrankrokus
Man kan ikke udvinde safran af krokus dyrket i Danmar. Safrankrokus er en underart af krokus, som er naturligt hjemmehørende i middelhavsregionen. Støvdragerne fra planten bruges til krydderiet safran – verdens dyreste krydderi.
 |
|
| Safran krokus – Crocus sativus. |
Krokus’ oprindelse
Krokus tilhører underfamlien Crocoideae, der er en del af Iris-familien. Croicoideae omfatter ca. 80 arter. Omtrent 30 af disse krous-arter kan dyrkes i danske haver. Planten vokser vildt i store dele af middelhavsområdet og kaukasus samt i dele af Kina.
Populære arter
- Crocus vernus: Vårkrokus. Stamfader til almindelig havekrokus. Artenvokser vildt i alperne. Den kaldes også hollandsk krokus
- Crocis speciosus: Hæstkrokus, en efterårsblomstrende krokus
- Crocus sativus: Safrankrokus. Den krokusplante, som krydderiet safran udvindes fra.
Krokus i Danmark
Krokus er ikke hjemmehørende i Danmark, men vokser nu vildt mange steder. Den kan sagtens stå danske vintre igennem uden indgriben og pasning.
Udseende
Krokus er usynlig det mest af året, hvor dens stængelknold er gemt væk under jorden.
Krokus bliver ca. 10 cm. høje. De findes i mange farver, dog hyppigst i gule, blå og blå-lilla nuancer. Andre farvevariationer er flerfarvede krokus, stribede krokus og krokus med farvespil inde i selve blomsten.
Krokus-bladene ligner visse græsarter. Bladene kan ofte kendes på den karakteristiske sølvgrå stribe i midten.
 |
|
| Hvide og gule krokus – nogle af de mange nuancer inden for krokus |
Plantning/sætning af krokus
Forårsblomstrende krokus skal sættes om efteråret. Efterårskrokus findes også, selvom det kun drejer sig om få sorter. De efterårsblomstrende krokus skal plantes om sommeren mellem juli og august.
Det er nemt at plante krokus. Grav et hul jorden og sæt løgene (eller mere præcist: stængelknoldene) med omtrent 5-8 cm fra løgenes toppe til jordoverfladen. Derefter dækkes løgene med jord, der forsigtigt bankes på plads. Det bedste resultat med krokus får man, hvis man planter flere sammen. Plant dem med ca. 5 centimers mellemrum
Krokus blomstrer 1-2 år efter, at blomsterløgene er sat i jorden.
 |
|
| Hvide krokus umiddelbart inden blomstring. |
Krokus blomstring
Krokus blomstrer enten tidligt om foråret eller sent om efteråret. De fleste krokus-arter er dog forårsblomstrende og blomstrer mellem februar og april.
Krokus kan sætte blomstringen i gang ved temperaturer helt ned til 5 grader. Hvis man gerne vil have gang i sine krokus tidligere på året end februar, så kan man overdække løgene med gran eller andet materiale, der holder på varmen. På den måde kan man opleve at se krokus, der kæmper sig op igennem sneen og springer ud midt om vinteren.
Vanding
Vanding er kun nødvendig i meget tørre perioder.
Pasning af Krokus
Krokus er let at passe. Bare lad dem blive i jorden, så vender de troligt tilbage næste år – og året efter, og året efter.
Grobund
Krokus er velegnet til græsplænen. De springer nemlig ud i foråret, inden græssets vækstperiode begynder. Derfor vil krokus stort set være blomstret af, inden græsset skal slås for første gang.
Jorden, krokusen skal stå i, skal helst være rimelig porøs, så blomsterne kan bryde igennem den vinterafkølede jord tidligt om foråret. Som hos alle andre blomsterløg skal jorden ikke være for våd, så kan løgene nemlig rådne op. Hvis du vil sikre dig mod det, kan du enten sørge for at grave jorden igennem, inden du sætter dine krokusløg, eller du kan blande lidt sand eller grus i jorden.
Levetid
Der vokser et nyt blomsterløg frem hvert år inde i det gamle løg. Resterne af det løg visner derefter bort udenpå.
Lys
Krokus skal hverken have for meget eller for lidt sol. Blomsten skal helst stå i halvskygge. Hvis den får for lidt sol, kan det være, at den slet ikke kommer til at blomstre. Med for meget sol vil blomstringen kun vare i kort tid.
Formering af krokus
Krokus spreder sig let og helt af sig selv ved at kaste frø fra sine blomster eller ved at danne sideløg. Hvis man gerne vil udbygge dit krokusbed og selv kontrollere, hvordan ens krokus breder sig, så kan man selvfølgelig altid indkøbe nye løg.
 |
|
| Krokus løg |
Gødning af krokus
Krokus behøver ingen næring, hvis den står i en næringsrig jord. Den eneste undtagelse for dette er, hvis løgene er plantet meget tæt. I de tilfælde skal hver enkelt løg kæmpe om næringen, både med hinanden, med græsplænen og den øvrige vegatation. I de tilfælde kan det godt knapt med næringen, og gødning anbefales.
 |
|
| Løgplænen ved Rosenborg Slot i Kongens Have ( Foto: Flickr, Kristoffer Trolle) |
Anvendelse
Krokus i løgplæner
Krokus er meget populær i løgplæner i parkanklæg. Mest kendt i Danmark er den store løgplæne ved Rosenborg Slot i Kongens Have i København. Her er er løgene sat i forskelligfarvede tern i en plæne, der ligger i forlængelse af det gamle renæssanceslot.
Safran fra krokus
Safran er verdens dyreste krydderi og stammer fra en krokus-art, der hedder Crocus sativus. Der går op til 100.000 safran-blomster til kun ét kilo safran. Det er de tørrede røde støvfangere inde i blomsten, som udgør krydderiet safran. Det er heldigvis – for pengepungen – meget små doser af safran, der skal bruges i madlavning. Hvis man bruger for meget af den kostbare safran kan det på grund af bitternheden let ødelægge retten.
Navnet Krokus i græsk mytologi
Navnet krokus stammer fra græsk (Krókos). Krokus er i den græske mytologi en ung mand, der var så formastelig at have en affære med nymfen Smilax. Som straf for det forvandlede guderne ham til en plante, der kom til at bære hans navn: krokus.
