Tidselkugle – den skulpturelle staude, der gør haven levende

Tidselkugle – den skulpturelle staude, der gør haven levende

Med sin helt særlige kugleformede blomsterstand og utrolige nøjsommelighed udmærker tidselkuglen sig som en prisvindende staude. Den skaber liv i haven og kan bruges til flere ting end du tror.

Twitter Print

Her får du al den viden, du har brug for om tidselkuglen eller Echinops, som den hedder på latin. Vi guider dig i forskellige arter, såning, pleje og formering. Derudover får du vores bedste argumenter til, hvorfor du skal plante tidselkugler i haven, men først vil vi starte med lidt historie og biologisk viden.

Her lever en tidselkugle vildt

En tidselkugle vokser vildt i Sydøsteuropa fra Tyrkiet op gennem Bulgarien og helt til Sibirien. Denne lange strækning gennem vidt forskellige klima og vejrforhold siger lidt om dens nøjsomme levevilkår. Blomsten er yderst hårdfør og trives fint i næringsfattig jord som grus og sand. Det er netop også på stenede bjergsider og kalkholdige stepper, man typisk vil finde en tidselkugle, hvor den står stærkt og rank imod de barske vejrforhold, der kan opstå.


Tidselkuglernes frøstande er grå, men hen ad sommeren bliver de farvet i de skønneste blåviolette farver.

En tidselkugle og dens familie

Det er nok ikke den første tanke, der strejfer dig, når du hører ordet ‘tidselkugle’, at den kommer fra samme familie som artiskokken. En tidsel associeres med en slem smerte, når du en varm sommerdag i bare tæer, jokker helt forkert på græsplænen. En artiskok associeres derimod med lækre sommersalater eller med bacon omkring og en tur på grillen. Heldigvis er det netop artiskokken der bruges i salaten, ellers ville vi nok gå rundt med ømme tunger.

Begge planter er medlemmer af den store familie Asteraceae som også tæller arter som asters, solhat, mælkebøtte og selvfølgelig den almindelige tidsel. Tidselkuglens botaniske navn er Echinops og trækker tråde til det videnskabelige navn for et pindsvin (Echinus).

Sådan ser en tidselkugle ud

Som navnet antyder er tidselkuglen en staude med kugleformede blomster. Blomsternes farve varierer fra art til art og kan være både hvide og grålige over i de mere genkendelige blå nuancer for arten. Blomsten har kraftige og dybtgående rødder, der vokser ud af en stærk opretholdt stængel.


En tidselkugle før den springer ud.                              En tidselkugle, der er sprunget ud.

Bladene kan både være glatte og fligede. Er bladene glatte kaldes det en glatbladet tidselkugle og er bladene fligede kaldes det en fligetbladet tidselkugle. Fælles for dem er, at der sidder en torn for enden af hvert blad. Bladene er placeret spredt på den kraftige stængel, hvilket gør tidselkuglen til en perfekt snitblomst, der kan let kan skæres af sættes i en vase eller tørres.


Her ses de små torne i spidserne af bladet.

Tidselkugle sorter

Der findes over 120 sorter, men kun få af dem er kendt i Danmark. De mest populære er følgende:

Echinops bannaticus

Blåviolet blomst. Navnet refererer til Banat som er en region i det centrale Europa, der nu er opdelt mellem Rumænien, Ungarn og Serbien, hvor blomsten blev fundet.


Sorten Echinops bannaticus i fuldt flor.

Echinops exaltatus

Hvid eller lyseblå blomst. Dette er den største af alle tidselkugler, da den kan blive op til to meter høj. Der kan gro flere blomsterhoveder på én stængel af denne sort.


Sorten Echinops exaltatus før blomstring (til ventre) og under blomstring (til højre).

Echinops ritro

Mørkeblå blomst. Denne sort kaldes også Echinops ruthenticus og er meget kompakt og busket i blomsten. Den kaldes også glatbladet tidselkugle, hvilket selvfølgelig beskriver dens glatte blade. Sorten har vundet Award of Garden Merit som er en pris der gives af Royal Horticultural Society. Prisen markerer haveplanter af særlig kvalitet.


Sorten Echinops ritro (eller Echinops ruthenticus) med sin dybe blå farve.

Tidselkugle i haven

Staudens dekorative og skulpturelle udseende samt dens hårdførhed passer både i det stramme blomsterbed og det mere vilde bed. Den er ligeledes en glimrende rabat staude og holder sin form efter afblomstring, hvilket gør den utrolig vintersmuk med lidt frost eller puddersne drysset ud over.


Tidselkugler i staudebedet i en tidlig gylden morgensol.

Såning

Frøene fra en tidselkugle kan enten sås indenfor i foråret og udplantes i maj måned. De kan også sås direkte på voksestedet i haven i maj – august. Ved frilandssåning direkte i bedet skal såfladen vandes for såning og jorden skal holdes fugtig gennem hele såningen indtil frøene er spiret. Herefter spirer frøene dog også villigt. Nogle siger at de nærmest spirer for villigt.

Når du skal så dine tidselkugle frø, er det oplagt at finde en lun plet i haven. Tidselkuglen er nemlig glad for fuld sol, men det gør ikke noget hvis den af og til står i halvskygge. Dens nøjsommelighed gør det til en nem plante at have i haven. Tidselkugler sås med cirka med en halv meters mellemrum.

Blomstring og pleje

Tidselkuglen bliver op til 2 meter høj og 20-40 centimeter bred, når man måler bladene fra ende til anden. Den blomstrer i juli til september og har en normal vækst.

Tidselkuglens stængel er stiv og kraftig og den står ret i næsten al slags vind og vejr. Dog kan det undertiden blive nødvendigt med opbinding, så der ikke er risiko for at de knækker i vinden. Mange lader den stå i bedet vinteren over, da den beholder sin kugleform og er meget smuk i vinterhaven. Derudover fungerer frøene som lækker vintermad for småfugle.

Tidselkuglen kræver ikke megen pleje, hvis blot man planter den i let jord, gerne kalkholdig og lidt tør. Hvis den også står i direkte sollys, vil den trives fortrinligt og vokse pænt uden gødskning.


Her fungerer tidselkuglen som rabatstaude med blandt andet den rødorange solbrud.

En tidselkugle er god i staudebedet sammen med brudeslør, gyldenris, bakkestjerne, solhat, solbrud og høje prydgræsser. Høstanemonen er også god at plante sammen med Tidselkuglen, da deres stærke farver komplimenterer hinanden.

Formering

Tidselkuglen formeres let ved deling i det tidlige forår. Dog er der typisk ingen grund til at formere denne staude – det klarer den så fint selv. Frøene spredes let og spirer frem på, måske, uønskede steder i bedet og her er de vanskelige at luge væk. Hvis du ikke ønsker at tidselkuglen skal så sig selv, kan du fjerne frøstandene inden vinteren.


En tidselkugle, der har skabt en stor familie i staudebedet.

Hvorfor skal jeg have en tidselkugle?

Der er flere grunde til, at vi synes du skal anskaffe en tidselkugle til din have. En af grundene er dens utroligt dekorative udseende med sine kuglerunde blomsterstande. Netop kugleformen er noget helt særligt i planteverdenen og tidselkuglen er en af de få, der præsterer at gro disse perfekte kugleformede blomsterstande.

Tidselkuglens blomster indeholder honning og tiltrækker derfor en masse nyttige insekter, der gør haven levende. Der er stor sandsynlighed for at der vil komme nogle bier og brumbasser summende forbi og suger lidt honning. Også sommerfugle kommer glædeligt flagrende forbi tidselkuglens søde blomster. Når der er insekter, kommer der også fugle som kvidrer så dejligt og er skønne at kigge på. Tidselkuglens frø udgør også en lækker middag for småfuglene.


Blomstens honning er guf for sommerfugle og bier, mens blomsterfrøene er en snack for småfugle.

Tidselkuglen er en god snitblomst og om efteråret kan du afskære stænglerne med de tørre blomsterstande og bruge dem i en smuk evighedsbuket. Når du skal lave en evighedsbuket skal du høste, når enkeltblomsterne længst nede på kuglen netop begynder at springe ud. Sæt tidselkuglen i en vase med lidt vand i bunden og hæld vandet fra igen, når blomsten begynder at tørre ind. Du kan give den en gang hårlak, så den bedre holder på blomsterne og farven. Sæt den tilbage i en vase uden vand og lad den tørre helt ind. Du kan også tørre andre blomster, som eksempelvis lavendel, brudeslør og hortensia og binde en smuk evighedsbuket.

Tilbage til oversigten

Twitter Print

Mest læste artikler