Sådan holder du dit klinkegulv og fuger pæne

Har du også misfarvede fuger i dit klinkegulv? 

Få styr på klinkegulvet

Et pænt klinkegulv er både praktisk og flot at se på. Det er nemt både at vaske af og støvsuge. Men hvad gør du, når fugerne begynder at drille?

En af vores læsere har skrevet ind til debatten, fordi fugerne i hendes ellers så pæne og lyse klinkegulv, begynder at bliver mørke. 

Sæbespåner, fugeforsegler eller linolie 

En læser skriver, at da hun fik lagt klinker i bryggerset, oplyste mureren, at fugerne holder sig pænest, når man bruger sæbespåner til at vaske gulvet i. Så det ville hun helt klart forslå vores spørgsmålsstiller.

En anden læser foreslår fugeforsegler: ”Gør fugerne rene, eventuelt med klinkerens eller klorin. Når de så er tørre, kan du give dem noget fugeforsegler” anbefaler hun. ”Vi har selv lyse fuger, og jeg er i gang med at påføre med pensel. Det tager tid, men jeg håber det virker” oplyser hun. 

Et tredje råd, der kommer fra en ny læser, går på at bruge linolie eller brun krystalsæbe: ”1: Brug linolie og lad det suge ned og tørre. Derefter brun sæbe for at give rengøringsbeskyttelse. Eller 2: Brun krystalsæbe på fugerne i flere omgange”. Der understreges at klinkerne skal være helt rene inden arbejdet.

Rodalon bliver også foreslået: ”En omgang fortyndet rodalon og en ordentlig omgang skrubning… Det gik megalet og fugerne er blevet flotte lyse igen”, skriver en læser.

En anden læser beskriver, hvordan trærens fra Trip Trap var hendes redning: ”Jeg havde noget trærens fra Trip Trap, hvor jeg havde fået at vide at det renser i dybden i træet, så jeg tænkte, at det også kunne bruges her. Og det blev rigtigt flot.”, oplyser hun. ”Da jeg også er meget glad for Trip Traps natursæbe, ringede jeg til Trip Trap og spurgte om det også kunne bruges til klinker. Jeg fik det svar, at bare det var porøse klinker, ville det være meget velegnet.”. Hun oplyser, at hun nu udelukkende benytter sig af natursæben både til klinker og trægulv, med stor tilfredsstillelse.

Har du selv erfaringer med nogle af de ovennævnte metoder til at holde et klinkegulv flot – eller har du flere gode råd til andre, der står og bakser med samme problem? Læs hvilke andre gode råd der blev givet, da de debatterede problemet, eller hjælp med dit eget bedste råd til hvordan, man få bugt med beskidte fuger.

Har du andre spørgsmål?

Brænder du inde med et spørgsmål, som du gerne vil have svar på? Så skynd dig ind og spørg på www.forum.idenyt.dk Her kan du også læse andre læseres spørgsmål og hjælpe andre, ved at dele din erfaring. 

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler