
For noget tid siden fik jeg et spørgsmål i radioen omkring at fjerne svedskjolder fra sit tøj. Og hvordan man kan fjerne den grimme lugt af sved som kan sidde i tøjet.
Nu hvor der er sommer på vej, og vi måske har det lidt mere varmt end normalt, så tænker jeg at jeg vil dele mine fif med dig.
Sådan fjerner du svedskjolder:
1. Lav en 1:1 opløsning af varmt vand og husholdningseddike
2. Læg tekstilet i blød i ca. 20 minutter
3. Vask det efterfølgende i maskine efter vaskemærkets anvisning.
Sådan fjerner du den dårlige lugt:
1. Lav en opløsning af et rengøringsmiddel med desinfektion
2. læg tøjet i blød i ca. 30 minutter
3. Tag tøjet op og lade det hænge på en bøjle med opløsningen på nogle timer
4. Vask det helt normalt efter anvisingen
OSB! Virketiden er helt afgørende for effekten, og nogen gange kan man med fordel lade tøjet blive helt tørt med opløsningen inden man vasker det normalt. Dårlig lugt er typisk bakterier i en eller anden form, og de kan kræve sin tid at nedbryde.
Nul svedskjolder og nul dårlig lugt.
WOILA! Du har netop reddet et stykke tøj fra skraldespanden.
Nyd den skønne sommer og varmen.
Kh. Rengøringsekspert, Louise Grønhøj