Forårsrengøring – få et nyt hjem med disse 5 rengøringstricks

Her er indgangen til en grundig og forfriskende forårsrengøring. Se alle de snedige tricks til gulvvask, vinduespudsning, fjernelse af kalken i badeværelset + rengøring de allervanskeligste steder i hjemmet.

Ny start med forårsrengøring

Det er ikke altid let at holde huset rent og pænt vinteren igennem: det er mere problematisk at lufte ud, man slæber uophørligt sjap og slud med ind i huset – og meget mere. Samtidig foregår så meget mere af livet indendørs i løbet af vinteren, og det sætter sig spor i inderummet.

Når foråret nærmer sig, er det, som om en ny og større verden åbner sig: pludselig kan man igen bruge altanen, haven og terrassen. Det er en god anledning til at komme til bunds med rengøringen.

Her er 5 af de bedste artikeltips her fra idenyt.dk til, hvordan du mest systematisk og effektivt kan give dig selv en flyvende start på udesæsonen med en grundig forårsrengøring.

1. Vinduesvask uden striber

Når foråret melder sig, er tiden inde til at pudse vinduerne. Så får man meget større fornøjelse af at kigge ud på det smukke skue, så snart det begynder at spire og blomsterne springer ud. 

Vinduespudsning kan dog godt være en drilagtig affære. Striber har det nemlig med at opstå på vinduerne, selvom man føler, at man har gjort sit arbejde grundigt. 

Her i denne artikel på idenyt.dk kan du aflure tricket til, hvordan du pudser vinduer uden at efterlade striber. Som en lille spoiler kan vi sige, at det vigtigste er, at du pudser hurtigt og sørger for at lade pudsebanerne overlappe hinanden.

2. Få en lugtfri madras

Foråret er frisk. Foråret er duft. Det rimer dårligt med, at madrassen skal ligge og lugte af alt for lange vinternætter. 

Det behøver den heller ikke. Du skal bare bruge lidt bagepulver og strø det ud over madrassen for lidt senere at støvsuge det op igen. Få hele fremgangsmåden til hvordan du fjerner dårlig lugt i madrassen med bagepulver.

3. Forårsrengøring – gulvvask

Grundig gulvvask hører også forårsrengøringen til. Det er der i sig selv ikke nogen ben i. Udfordringen er her at vaske de forskellige gulvtyper på den rigtige måde og med de rigtige rengørignsprodukter. Her i denne store guide til gulvvask kan du se, hvordan du bedst ordner guldvasken af alt fra ubehandlede trægulve og laminatgulve til linoleumgulve.

4. Tricks til at fjerne kalk i badeværelset

Fjernelse af kalk i badeværelset hører også til forårsrengøringen. Her gælder det samme princip som ved gulvvask: man skal finde den rigtige metode til de forskellige installationer og elementer i badeværelset. Her finder du en komplet guide til hvordan du kommer kalken i badeværelset til livs på alt fra vandhaner til toiletkummer og fliser.

5. Forårsrengøring de vanskeligste steder i hjemmet

Selve ideen i forårsrengøring er, at man skal nå ud i krogene og rengøre de steder, man ellers normalt ikke kommer ud til. I denne grundige artikel her kan du få ideer til, hvordan du mest effektivt rengør vanskeligt tilgængelige ting og steder som radiator, persienner, bradepande, tastatur og stikontakter.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler