Indret dit hjem rengøringsvenligt

Indret dit hjem rengøringsvenligt

Louise Grønhøj, Rengøring og rengøringsmidler

Nu er jeg ikke ligefrem ekspert i boligindretning. Slet ikke endda! Faktisk må jeg ærligt tilstå, at jeg for længst enten frivilligt er stået af ”boligindretningsræset” eller måske ufrivilligt er blevet smidt af i farten. Sagen er den, at jeg hverken kan eller vil følge boligmagasinernes høje tempo.

Til gengæld stemmer jeg for MANGFOLDIGHED. Og jeg hepper i den grad på, at god stil er en INDIVIDUEL SMAGSSAG. Punktum!

Men jeg synes, at et rent og ryddeligt hjem pynter enhver boligindretning. Og jeg vil gerne give dig nogle fif til, hvordan du kan indrette dit hjem rengøringsvenligt, og på den måde kan spare tid på din rengøring og lettere kan holde dit hjem rent og lækkert.


Værsgo – mine fif om rengøringsvenlig boligindretning:

1. Brug dørmåtter. Hvis du bruger en dørmåtte både udenfor og indenfor din
hoveddør, vil du med garanti opleve at du slæber meget mindre snavs med ind.

2. Undgå så vidt muligt tæpper og polstrede møbler. Tekstiler opsamler kæmpe
mængder af støv som vil hvirvle rundt i luften.

3. Skær ned på nips og pynteting. Nips og pynteting er meget rengøringskrævende
og samler typisk en del støv. En enkel indretning er langt mindre rengøringskrævende.

4. Tænk i rengøringsvenlige overflader når du vælger møbler og inventar. Store jævne overflader er langt lettere og hurtigere at rengøre end ujævne overflader
med mange detaljer.

5. Hold dit hjem ryddeligt. Rod kan være rengøringskrævende, idet overfladerne
er langt svære at komme til.

6. Gem ledninger af vejen. Der findes alverdens løsninger til at holde/ordne/gemme ledninger. Det letter rengøringsarbejdet enormt.

7. Brug dine skabe. Jo bedre du er til at gemme dine ting ind i skabe, jo mindre snavs samler de, og jo mindre tid skal du bruge på at gøre dem rene.

8. Placer dine møbler så du nemt kan komme til dem. Det er en stor fordel, at du nemt kan komme til alle dine møbler. Derfor kan du overveje om deres placering i forhold til hinanden, vægge, gulvlamper mm. er helt optimalt.

Måske kan du efter at have læst mine fif gå “en runde” i dit hjem, og let som ingen ting lave nogle få justeringer som vil gøre dit hjem betydeligt mere rengøringsvenligt.
Selv bor jeg meget minimalistisk og rengøringsvenligt. Og for at det ikke skal blive alt for klinisk og sterilt pynter jeg op med friske blomster og klynger af forskellige lysestager (begge dele er lynhurtigt ryddet væk ved rengøring).

Kærlig hilsen
Louise

PS: Mød mig også på facebook – tryk “synes godt om” og få på den måde et tip hver gang jeg skriver et nyt blogindlæg www.facebook.com/www.basicclean.dk

 

Twitter Print

Mest læste artikler