Tro mig… min vaskemaskine har gjort det godt i weekenden.
Jeg har nemlig fundet alt mit sommertøj frem, og samtidig pakket alt mit vintertøj væk. Begge dele har krævet en vask! Vintertøjet har jeg vasket inden jeg har pakket det væk, og sommertøjet har jeg vasket efter at have pakket det ud.
Prust… tøjvask, tøjvask og tøjvask. Lad mig bare ærligt tilstå… “det var noget af en opgave og det tog sørme også sin tid”. Men det er sulme kun den ene siden af sagen, den anden side af sagen er den, at tøjvask både belaster miljøet og forbruger masser strøm og vand.
Derfor kom jeg til at tænke på, at jeg måske med fordel kunne dele et par miljøvenlige sparetips omkring tøjvask med dig.
Mine miljøvenlige sparetips til din tøjvask:
1. Fyld altid vaskemaskinen helt op (undgå spild af strøm og vand)
2. Centrifuger tøjet effektivt (så tørrer det lettere)
3. Tør helst på snor (bruger du tørretumbler, så overfyld den ikke)
4. Doser sæben korrekt (overdosering øger ikke effekten)
5. Vask ved så lave grader som muligt (husk dog, at husstøvmider og bakterier først dræbes ved 60 grader).
6. Anvend kun skyllemiddel for at undgå statisk elektricitet
Efter “projekt tøjvask” er afsluttet, er alt i den fineste orden og jeg er SÅ klar til sommer og sol.
Har du nogle gode “tøjvasketips” du vil dele med mig?
Kærlig hilsen
Louise