Uanset om du kan lide det eller ej, så er og bliver rengøringsmidler kemikalier. Og netop derfor er det vigtigt, at du er meget opmærksom på at opbevare dem korrekt og utilgængeligt for børn.
Placer altid dine rengøringsmidler et sted hvor du ved, at ingen børn vil kunne få fat i dem. Det kan få helt fatale konsekvenser, hvis et nysgerrigt barn kommer galt af sted med et rengøringsmiddel.
Nu er der selvfølgelig forskel på rengøringsmidler. Nogen er meget effektive og højkoncentrerede, imens andre er mere milde og uskadelige. Men uanset hvad, så mener jeg faktisk, at man bør udvise respekt og omhu i forbindelse med både brug, håndtering og opbevaring af rengøringsmidler.
Husk derfor altid at…
– Placer dine rengøringsmidler utilgængeligt for børn
– Luk låget efter du har brugt dine rengøringsmidler
– Opbevar altid dine rengøringsmidler i deres originale emballage
– Hold især opmærksomhed på de faremærkede rengøringsmidler
– Læs altid produktbeskrivelserne på dine rengøringsmidler grundigt
– Bland aldrig rengøringsmidler med hinanden
En velment kærlig hilsen (fuld af omsorg for dig og din sikkerhed)
Louise
PS: Ses vi på facebook? Tryk “synes godt om” min side, og få besked om hvornår jeg skriver nye indlæg her på bloggen: www.facebook.com/www.basicclean.dk