6 geniale måder du kan bruge citroner på i hjemmet

De fleste har prøvet at stå med en rest citron efter madlavningen. Mange vil bare smide den ud uden de helt store overvejelser. Men i stedet for at smide den ud, får du her nogle måder, hvorpå du kan bruge citronen fornuftigt i dit hjem - helt uden uden hjælp fra kemikalier. 

Rengør dit skærebræt

Citronens syre er genial til mange ting – også til at rengøre dit skærebræt! Alt du skal gøre er at skære en citron i to og skrubbe skærebrættet. Vent 20 min så syren kan få lov til at virke. Skyl brættet og så er det næsten så godt som nyt.

Rens ovnen

Det er tit en sur pligt, når ovnen skal rengøres, for fastbrændte madrester er svære at få af og det tager ofte lang tid at nå til bunds. Følger du denne nemme guide, er det ingen sag at få ovnen skinnende ren igen.

Start med at tænde ovnen på 50º. Når ovnen er varm, stiller du et fad med vand og citron ind på ovnens bund, og lader det passe sig selv i et par timer. Når tiden er gået kan du nemt vaske ovnen af.


På samme måde er det super nemt med mikrobølgeovnen – her skal du bare kun lade vandet koge op. Sluk derefter for microovnen og lad vandet stå i 10-15 min og rens derefter mikrobølgeovnen.

Rust

Har du problemer med rust på nogle af dine køkkenredskaber, er citronsaften en god makker at have. Læg redskabet i en dyb tallerken og pres citronsaft til det det rustne område er dækket. Lad saften virke i 5-10 minutter og vask derefter i hånden.

Rustpletter på tøjet kan også klares. Tilføj salt til ligningen også og du har en god pletfjerner. Bland de to ingredienser, put en smule på pletten og lad det tørre ud i solen. Gentag ved behov.

Naturlig kalkfjerner

Er dine fliser og armatur på badeværelset dækket med et fint lag hvid kalk? Det er ingen sag at fjerne med citron. I stedet for at finde en skrubbesvamp frem, halverer du bare citronen og bruger dén som svamp.


Vær dog opmærksom på, at fordi citronens syre er så kraftig, bør du mætte alle fuger i behandlingsområdet med vand og dobbelttjekke, om overfladen du vil behandle på, rent faktisk tåler syren. Husk at skylle godt efter med vand bagefter!

Svedpeltter forsvinder som dug for solen

Grunden til at dine t-shirts bliver gule under armene, er en dårlig kombination af armsved og en deodorant med aluminium. Sammen giver de to ting det vi alle kender og hader, og som er så svær at komme af med igen, men er uheldet allerede ude, og du gerne vil redde din yndlingstrøje, er redningsaktionen ret så simpel.
Pres citrunsaft ud over det ramte område og vent. Gerne en 40-50 min og vask så trøjen som du plejer.

Ukrudtets værste fjende

Døjer du med ukrudt du er træt af bliver ved med at komme igen? Så kan du faktisk også enten spraye eller dryppe citronsaft på de uønskede planter. På den måde fylder du ikke din have med en masse kemi der er usundt for miljøet. Pas dog på ikke at komme til at stænke dine yndlingsblomster til også – de er lige så sarte som ukrudten.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler