7 geniale alternative måder at bruge et strygejern på

Et strygejern er en ven i nøden, og det kan bruges til meget andet end at stryge tøj.

1. Laminering med strygejernet

Du behøver ikke at anskaffe en dyr lamineringsmaskine, som det meste af tiden bare fylder op i skabet. Brug strygejernet til at laminere dine papirer.

Læg papireret, du vil laminere ind i lamineringsfoliet. Læg et håndklæde henover og skru strygejernet op på max. Kør strygejernet flere gange hen over laminatfolien med et hårdt pres. Vend papiret og gør det samme med den anden side. 

2. Fjern buler og fordybinger i træ med et strygejern

Er der opstået en irriterende fordybning i et møbel eller på et trægulv? Du kan selvfølgelig bruge et præparat til formålet. Leder du et et quick-fix, så er strygejernet også en mulighed.

Fugt fordybningen med en våd klud og læg et fugtigt håndklæde henover. Skru strygejernet op på max og kør det rundt i cirkulære bevægelser oven på fordybningen. Dette kan reducere skaden i træet betragteligt. 

3. Fjern stearin med et strygejern

Har du tabt stearin, så kan du altid forsøge at skrabe det af. Strygejernet vil dog som regel kunne udføre denne opgave mere effektivt.

Sæt strygejernet på en lav temperatur. Læg et stykke køkkenrulle hen over stearinen. Stryg over pletten i runde bevægelser og flyt rundt på køkkenrullen, så det kan suge al stearinen op.

4. Spejl æg på strygejernet

Ok, her er vi ude på overdrevet – det er indrømmet. Men det kunne jo være, at du havde et akut behov for spejlæg, og du befandt dig på et sted, hvor der ikke fandtes et komfur eller en anden varmekilde. Så kan du altid vende dit strygejern på max varme om (for sådan ét har du naturligvis altid inden for rækkevidde). Anbring derefter en pande oven på den varme side af strygejernet – og vupti: nystrøget spejlæg

5. Fjern mærker fra møbler i gulvtæppet

Læg et fugtigt håndklæde oven på trykmærket. Sæt strygejernet på damp. Pres strygejernet ned på håndklædet og kør det hurtigt frem og tilbage over håndklædet. Fjern til sidst håndklædet og børst tæppet, så luven på tæppet rejser sig.

6. Fastgør klistermærke

Har du et cool klistermærke, der er ved at miste sit greb? Prøv at give det noget lim på bagsiden. Læg noget alufolie henover. Tag dit strygejern og sæt det på lav temperatur. Tryk det hårdt ned over det sted, hvor klistermærket sidder i ca. 15-20 sekunder. 

7. Luk frossen embalage med strygejern

Har du kun brug for en halv portion kød fra en pakke I fryseren? Tag den del ud, du skal bruge, og lad resten blive tilbage I posen. Pres så meget luft, du kan, ud af posen, og læg noget alufolie hen over den del af embalagen, du vil forsegle – på begge side af plastiken. Pres hårdt ned over stedet med strygejernet. Tjek ca. hvert 15-20 sekund, indtil det er smeltet sammen.

Kilde: diyncrafts.com

Se en video med alle syg trick med strygejernet:

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler