Din hovedpude gemmer på mere end du tror

Når du vågner om morgenen og har fået din skønhedssøvn, er din hovedpude i mellemtiden blevet mindre skøn.

Din hovedpude og seng gemmer i virkeligheden på meget mere end du lige går og tror.

Michael René, Hygiejneekspert ved Professeionshøjskolen Metropol, kan indvie dig i sengens hemmeligheder og fortælle om et hav af organismer og bakterier, som lever trygt mens du sover.

Når du sover udskiller du fedt, sved og hudskæl, som sætter sig i din pude og seng. Disse efterladenskaber fungerer som buffet for de mange husstøvmider, som lever i vores seng, sengetøj og gulvtæpper. Husstøvmiderne vokser sig større og formerer sig hurtigt i nattens mulm og mørke. Har du derudover tør hovedbund udskiller du ekstra ernæring til de små organismer.

De fleste mennesker sveder i gennemsnit 1 liter om dagen, hvoraf meget af det sker om natten. Denne væske er ren slik for bakterier og skimmel, som ligeledes formerer sig hurtigt. Blandt de mange bakterier er colibakterien også repræsenteret, som lever bedst i varme, fugtige klimaer. Colibakterien er dog afhængig af varmen, så når du forlader sengen går de i dvaletilstand – indtil næste nat.

Lugter din pude?

Din hovedpude og seng nyder ikke godt af de mange ubudne gæster, og det kan være en god idé at undersøge eventuelle skader. Michael René har skrevet bogen “Håndbog i praktisk hjælp”, hvor han heri råder folk til at lugte til deres hovedpuder. Lugter din pude lidt harsk, kan det være tegn på, at fedtet på puden har udviklet sig til en fedtoxidation. Fedtoxidation udskiller aromatiske stoffer og deraf den harske duft.

Vask hovedpuden hver måned

For at undgå lugt og smådyr rådes folk til, at vaske sit sengetøj én gang om ugen og aller senest hver 14. dag for bremse udviklingen af husstøvmider og bakterier. Det anbefales desuden, at man støvsuger sengen, når man har taget sengetøjet af. Husstøvmider lever af hudskæl, og det kan lande alle steder, hvor der er tørt. Så støvsug sengen og rundt om sengen.

Du bør også lufte alle dine dyner og puder, såvel hovedpuder som sofapuder, en gang om måneden og de bør derudover vaskes hver eller hveranden måned.

Hvad angår soveværelset skal man udlufte mindst 2-3 gange om dagen i ca. 5-10 minutter af gangen. Udluftningen vil medføre at fugtigheden daler, hvilket vil give husstøvmiderne sværere levevilkår. På den måde kan du stoppe formeringen og derved opnå et renere og sundere soveværelse.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler