Fjern klistermærkerne
På et tidspunkt skal klistermærkerne bare væk! Det kan være på møblerne, på væggen eller på bøger. Der kan også sidde genstridige klistermærker på varer, du har købt eller har fundet på et loppemarked. Det kan naturligvis også dreje sig om tape og rester fra malertape, som skæmmer vægge, døre eller paneler. De skal også bare væk!
Det kan virke som et uoverstigelig opgave, men faktisk er tape og klistermærker ofte noget af det letteste at komme af med.
4 metoder mod klistermærker og tape
Det kan være svært at gætte sig frem til, hvilken metode der er mest effektiv. Limet på bagsiden af klistermærkerne kan nemlig være meget forskellig og kalde på forskellige fremgangsmåder.
Her er fire af de bedste og samtidig mest enkle metoder at fjerne klistermærker på. De benytter sig enten af gængse husholdningsredskaber eller af almindelige varer, som findes i enhver husholdning.
![]() |
|
Hårtørreren er altid god i en snæver vending til genstridige klistermærker. Kilde YouTube. |
Fjerne klistermærker med hårtørrer
Det er en god idé at bruge hårtørreren, som den første offensiv mod etiketter og klistermærker. Hårtørreren efterlader nemlig ingen olie eller kemiske rester på genstande som træ eller på vægge.
Sådan gør du
Blæs på klistermærket med hårtørreren i cirka fem centimeters afstand på lav eller middel varme. Hvis klistermærket sidder på en ømskindet overflade som nogle former for ædeltræ eller blød plastik, bør du være særlig forsigtig med at skrue op for varmen.
Blæs på klistermærket i 10-20 sekunder. Hvis det er et stort klistermærke, kan du efter den første blæsetur koncentrere dig om et af hjørnerne. Start med at løsne klistermærket i dette hjørne og blæs derefter med hårtørreren om bag mærket.
Hvis der stadig sidder lidt lim eller lidt papir tilbage efter operationen, kan du gnide lidt på stedet med renset benzin eller olivenolie. Vær dog opmærksom på overfladens beskaffenhed. Olie eller renset benzin kan efterlade pletter på nogle overflader. Tør derfor rensevæsken af, så snart du er færdig.
Læs også: Sådan fjerner du nemmest etiketter fra glas
Læs også: Sådan fjerner du gammel maling
![]() |
|
Et strygejern er endnu et godt husholdningsredskab mod klistermærker. Kilde: YouTube. |
Fjern klistermærker med strygejern
Et strygejern har de fleste. Strygejern er bedst egnet til overflader, hvor du kan bearbejde de påhæftede klistermærker vandret – som når du stryger på et strygebræt.
Sådan gør du
Læg et vådt stykke klæde – som for eksempel et viskestykke – oven på klistermærket eller kllistermærkerne. Læg eventuelt først viskestykket på plads, og hæld derefter vand oven på klædet. Stryg derefter med dit strygejern eller dampstrygejern oven på klistermærkerne. Kør lidt frem og tilbage. Derefter vil du i de allerfleste tilfælde kunne fjerne klistermærket. Hvis der stadig er lidt lim eller papir tilbage: Tør efter med renset benzin, husholdningssprit eller olivenolie (hvis overfladen kan klare det).
Læs også: Møbelrensning: Sådan behandler du pletter på dine møbler
![]() |
|
Væsken i denne flakon er eddike. Det kunne lige så godt være olivenolie. Heldigvis er begge væsker velegnede til at fjerne klistermærker og etiketter. |
Fjern tape eller klistermærker med eddike
Sidder klistermærkerne på en overflade, hvor det er svært at komme til med hårtørreren eller strygejernet, så kan du prøve med vidundermidlet eddike eller med noget så almindeligt som olivenolie. Eddike er særligt effektivt. Begge dele er miljøvenlige i modsætning til mange andre kemiske produkter. Hvis du bruger eddike eller olivenolie til klistermærker, gør du samtidig naturen og miljøet en tjeneste.
Sådan gør du
Hæld lidt husholdningseddike ud over en klud og begynd at blødgøre etiketten eller tapen. Gnub godt til. Efter ret kort tid vil eddiken begynde at virke, og det vil være ret let at trække etiketten af.
Fjern klistermærker med olivenolie
Olivenolie egner sig også glimrende til mindre operationer rettet mod uønskede klistermærker. Har du en etikette eller et prismærke på en bog eller en vare, du har anskaffet, så kan du altid forsøge at gnubbe på det med en klud, som du har vædet med olivenolie. Det vil efter kort tid blødgøre de fleste etiketter og gøre dem nemme at trække af.
Youtube-video om at fjerne klistermærker med hårtørrer:
Youtube-video om at fjerne klistermærker med strygejern:
Youtube-video om at fjerne klistermærker med hårtørrer, eddike eller olivenolie:
Kilde forsidebillede: Clean my space