Rengør din madras med… vodka

Dette er et usædvanligt rengøringstip, som vil få de fleste til at stoppe op og tænke en ekstra gang – men tricket er reelt og vil gavne din madras.

Dit soveværelse – og din madras især – er fyldt med støv, døde hudceller, bakterier og husstøvmider. Alle disse uvelkomne gæster i soveværelset, kan rent faktisk gøre dig alvorlig syg. Derfor skal du huske og rengøre din madras grundigt og jævnligt.

De normale tips til rengøring af madrasser, forlyder at man skal lufte ud og støvsuge den ofte. Men nu er der et rengøringstrick, som både vil gavne din sundhed, og gøre din madras fri for bakterier, lugt og sved.

Tricket er ret simpelt – alt hvad du skal bruge, er en vandforstøver og en smule vodka. Men inden du går i gang, skal du fjerne alle dyner, puder og alt sengetøj. Kom herefter en smule vodka i vandforstøveren, og sprøjt let udover madrassen. Du skal kun bruge ganske lidt.

Hvis lugten af vodka generer dig, kan du komme lidt duftolie i blandingen.

Vodkaen vil dræbe alle bakterier, husstøvmider og desinficere din madras, og derved gøre din madras sund og ren igen.

Vi anbefaler at du gør dette om morgen, da behandlingen efterfølgende kræver megen udluftning.

Kilde: Lifehack

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler