Med disse geniale rengøringstabs til toilettet kan du nemt fjerne kalk og snavs, så kummen bliver skinnende ren igen. Læg dem i kummen henover natten, og næste morgen vil kalken have løsnet sig således, at du med et snuptag får et rent toilet.
Det skal du bruge:
Det kræver kun 4 ingredienser, når du skal kreere dine vasketabs til toilettet:
- 2,5 dl bagepulver
- 2,5 dl citronsyre
- 30 dråber æteriske olier
- 1 tsk vand
Sådan gør du:

- Start med at blande bagepulver og citronsyre i en skål.
- Tilsæt 1 tsk vand og 30 dråber olie.
- Tag en smule af massen i hånden og klem sammen om den. Hvis den ikke samler sig nemt, kommer du en smule mere vand og olie i.
- Tag din isterningeholder frem (gerne lavet af silikone).
- Pres blandingen ned i isterningeformen.
- Lad det stå i nogle timer.
Herefter er de klar til brug.