Sådan bliver det nemt at affaldssortere

Affaldssortering behøver ikke at være så besværligt. Her er 8 enkle råd, der gør det lettere at genanvende og sortere affaldet - og måske endda helt undgå det.  

Træt af tanken om affaldssortering?

Der er mange, der bliver trætte bare ved tanken om at skulle sortere deres affald. For helt ærligt – hvilket noget affald skal hvorhen? Og hvordan skal man få plads til alle de forskellige typer af affald derhjemme i boligen? 

Indret dagligdagen på affaldssortering

Det kan ikke undgås, at affaldssortering kommer til at tage lidt ekstra tid. Men det er det værd. Affald er i dag en værdifuld og genanvendelig ressource, og det er i sig selv en god nok grund til at komme i gang med affaldssorteringen.

Når det er sagt, skal det også nævnes, at man med med enkle midler kan indrette sin dagligdag, så det ikke virker så pladskrævende og bøvlet at sortere sit affald.

8 tips til at få styr på affaldet i din bolig 

1. Undgå engangsprodukter

En vigtig lektion man gør sig, når man begynder at affaldssortere, er, at man slæber alt for mange overflødige ting ind i boligen, som lynhurtigt skal smides ud igen. Hvis du tænker dig om, har du garanteret flere engangsprodukter, end du lige regnede med. Reducerer du dit forbrug af engangsprodukter, vil du derfor spare dig selv og miljøet for meget affald.

Eksempelvis kan du droppe isterningeposer og bruge isterningbakker, ligesom det kan betale sig at bruge genanvendeligt bagepapir frem for engangsbagepapir. 

2. Sig nej tak til reklamer

Undgå unødvendigt papir, som du skal sortere i og smide ud igen, ved at sige nej tak til reklamer. Husk, at det er muligt at vælge, hvilke reklamer du ønsker og hvilke du ikke ønsker.

Her kan du læse en række gode tips til at undgå madspild.

3. Undgå at købe plastikposer, når du handler

Undgå unødig plastik og tag dit eget stofnet med, når du handler. På den måde sparer du miljøet for unødig plastik, ligesom du undgår at få køkkenet fuld af plastikposer.  

4. Genbrug

Generelt er genbrug et gennemgående nøgleord ved minimering af affald. Du kan genbruge alt fra konservesdåser og syltetøjsglas til æggebakker og korkpropper. Kun fantasien sætter grænser.

Her kan du få inspiration til, hvordan du kan genanvende dit affald.

5. Mad 

Madspild er en af de helt store syndere, når det kommer til miljøet – særligt hvis vi forsømmer at sortere det. Meget af maden kan genanvendes og bruges som rester. Det resterende madaffald bør komme i spanden med organisk affald, hvis det er en del af renovationsordningen i din kommune.

6. Sortér emballagen

 

Det er ikke kun selve maden, der kan genanvendes eller komposteres. Det drejer sig også om madvarernes emballage, som ofte er af plastik. Plastik behøver ikke ende ude i verdenshavene. I Danmark bliver faktisk over en tredjedel af vores plastaffald  genavnendt. 

7. Inddel skraldespanden

Inddel skraldespanden i rum, der svarer til de affaldssorteringer, du ønsker. Det kunne eksempelvis være dagrenovation, kompost, papir og glas. 

Et godt råd er at inddrage et skab til affaldssorteringen, så det er af vejen. Du kan eksempelvis også anvende kasser. Så har du orden, og så du let kan tømme kasserne i den korrekte container. Har du ikke et skab til rådighed, kan du anbringe kasser ovenpå køkkenskabene til tørt affald.   

8. Gør affaldssortering til en rutine

Noget slags affald skal skylles af som for eksempel madrester, inden det kan genanvendes. Gør affaldssorteringen til en del af din smid-ud-rutinen ved at skylle affaldet af med det samme og lægge det i den tilhørende affaldsbeholder. 

Når en beholder er fuld, kan du tømme den, når du alligevel skal ned til din affaldscontainer eller forbi genbrugsstationen.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler