Sådan rengør du dine gamle og brugte pensler

Skal du rengøre brugte eller gamle pensler, skal og må du ikke bruge terpentin. Find i stedet de bedste og mest effektive råd her.

Har du været i gang med malerarbejdet, er det vigtigt at du rengør dine pensler korrekt. Hvis ikke de får den rette behandling, kan det ødelægge penslen.

Hvis du genanvender en pensel, som er ødelagt eller for stiv, vil dit malerprojekt bære præg af dette. Så hvis du gerne vil genbruge dine pensler, skal du blot følge disse råd.

1. Rengør dine pensler med brun sæbe

Har du malet, kan vi anbefale dig at bruge brun sæbe til at rense dine pensler. Brun sæbe vil effektivt kunne rense dine pensler, hvad enten du har brugt dem til maling eller lak.
Når du er færdig med malerarbejdet, skal du smøre penslerne ind i brun sæbe. Gnid godt og skyl herefter med varmt vand. Dette vil fjerne den våde maling.

Hvis du har gamle pensler liggende, kan sagtens gøres pæne og rene igen. Smør penslerne ind i brun sæbe og pak dem ned i en plastikpose. Luk posen og læg den et mørkt sted. Efter et par dage vil penslerne være nemme at skylle rene.

2. Fjern gammel oliemaling

Oliemaling kan være svær at få helt væk. Har du gamle pensler liggende, som har været brugt til oliemaling, kan du rengøre dem med brun sæbe. Smør penslerne ind i brun sæbe og pak dem ind i stanniol. Lad dem herefter trække i 24 timer. Efterfølgende vil det være muligt at skrabe restmalingen af.

3. Brug ikke terpentin

Du skal og må ikke rense dine pensler og malerruller med terpentin, rensebenzin eller andre produkter med flygtige organiske opløsningsmidler, da kemikalierne i disse produkter kan være skadelige. Produkternes renseegenskaber bør erstattes med andre midler.

4. Fjern akryl og plastmaling

Hvis malingen stadig er våd, kan varmt vand nemt fjerne det meste. Sidder der genstridige rester tilbage, kan du bruge opvaskemiddel til at fjerne det sidste.

5. Pak dit malergrej ind

Hvis du skal holde pause i malerarbejdet, er det ikke nødvendigt at rense dine pensler eller resten af grejet. Hvis du blot pakker det godt ind i plastik, kan det sagtens stå uden at det vil størkne.

6. Rens malerskaftet

Når du har været i gang med malerarbejdet, er det ikke kun hårene på penslen, der skal renses. Du skal også huske at rense den øverste del, som typisk er beklædt med rustfrit stål eller aluminum. Her kan du med fordel bruge en god stålbørste. Skyl først penslen med varmt vand og kør herefter stålbørsten over skaftet. Fortsæt indtil malerresterne er væk.

Ekstra malertips

Udover, at du skal huske at rengøre dine malerredskaber grundigt, har vi lige 3 ekstra tips til dig, der skal til og i gang.

  • Du må aldrig lade penslerne hvile på hårene, da de vil blive skæve og derved svære at arbejde med.
  • Hvis du har mulighed for det, bør du altid vælge en vandbaseret maling. Den er meget nemmere at håndtere og rengøre i forhold til olie og almindelig maling.
  • Når du er i gang med at male, skal du huske og lufte godt ud. Faktisk bør du lufte ud i hele 2 uger efter du har malet et rum.

Læs også: Sådan fjerner du gammel maling

Mest læste artikler