Sådan fjerner du røglugten i et rygerhjem

Måske har du selv røget, eller måske er du flyttet ind i et hjem, hvor der er blevet røget en del? Det kan være en lugt, som kan være svær at komme af med, men vi har heldigvis et par gode tricks til dig, som gerne vil af med den grimme lugt.

Sådan fjerner du røglugten i et rygerhjem

Guide til at fjerne røglugt

Hvis du nogensinde har været på en tilrøget bar om aftenen, så har du helt sikkert også oplevet at blive mindet om det dagen efter, ved at lugter til dit tøj. Det samme kan let komme til at ske for hjemmets møbler, hvis du eller andre har røget indendørs.

Nedenfor giver vi dig en guide til, hvad du skal gøre for at fjerne den grimme røglugt i dit hjem. 

Inden du går igang

Inden du går igang, bør du tjekke, om du har, hvad du skal bruge, for at fjerne røglugten i dit hjem. På listen nedenfor kan du se, hvad vi anbefaler, at du bruger.

Du skal bruge:

  • 2 liter husholdningseddike
  • 2-4 pakker natron
  • 10-15 rene klude og håndklæder
  • 1 spand
  • 1 si
Fjern røglugt fra stof med kemikalier

Fjern røglugt fra stof med eddike

Da det ikke er specielt praktisk at flytte alle dine møbler ud af hjemmet, så sørg i stedet for, at du får fjernet alle puder, tæpper, betræk og gardiner.

Alt stof som kan tages af, skal du tage af og derefter smide en tur i vaskemaskinen tilføjet cirka 500 ml eddike.

Fjern røglugt fra bløde møbler med natron

De resterende møbler, som for eksempel sofaer, madrasser og tæpper, skal renses med natron. Hæld en generøs mængde ud over de bløde overflader. Dette gør du lettest ved at bruge en kande og en si. På den måde får du fordelt natron lige ud over møblerne.

Lad natronen sidde i omkring 30-60 minutter. Du kan eventuelt gnubbe natronen godt ind i møblerne med hænderne eller ved at gå oven på dit gulvtæppe med sokker på fødderne.

Rens vægge og glatte overflader med eddike og vand

Udover hjemmets bløde møbler er det også vigtigt, at du får gjort ordentligt rent på de hårde overflader, da der blandet andet sætter sig overraskende meget snavs på hjemmets vægge.

For at få røgrester væk fra væggene, skal du blande en stor spand med ca. 75% eddike og 25% vand. Hvis du synes, at lugten er lidt for stærk, kan du eventuelt tilføje en smule mere vand.

Læs også: Sådan fjerner du gammel maling

Vask, støvsug og hold en pause

Dyb en klud eller et håndklæde i blandingen, og rens væggene. Når du har fået renset væggene grundigt, kan du begynde at støvsuge natron op fra de bløde overflader. Når du har gjort det, så anbefaler vi, at du holder en lille frokost- eller kaffepause. Ikke nødvendigvis for fornøjelsens skyld, men for din næses skyld. Det vil desuden gøre det lettere for dig at vurdere, om lugten er gået væk, hvis du holder en pause med arbejdet.

Hvis lugten ikke er helt væk, så gentag processen.

Sørg for at lufte godt ud imens og efter du har gjort rent

Luft godt ud 3 gange om dagen

Sørg for at lufte godt ud imens og efter du har gjort rent. Gør det derudover til en vane at lufte ud 5-10 minutter 3 gange om dagen, da der sandsynligvis stadig vil sidde røgrester i vægtapet og loft lang tid efter, du har gjort rent. 

Hvis røglugten ikke forsvinder

Det kan være rigtig svært at fjerne røglugten i hjemmet. I de værste tilfælde vil du blive nødt til at fjerne tapet og tæpper, for at lugten forsvinder. 

Inden du går så vidt, kan du også prøve at male med isolermaling på vægge og loft. Isolermaling spærrer for og fjerner lugten og er beregnet til boliger, hvor der er blevet røget meget. Påfør derfor isolermaling som afsluttende maling.

Mest læste artikler