Ny forskning siger: Derfor må du ikke rengøre din rengøringssvamp – smid den ud i stedet

Du ved garanteret godt, at brugte, våde karklude og rengøringssvampe er bakteriebomber. Men vidste du, at de bliver endnu større bakteriebomber af at blive rengjort?

Forskerne fraråder ethvert forsøg på at rengøre svampe

Her går man og tror, at en kogevask vil destruere bakterierne i rengøringssvampene, og så har det den modsatte effekt.

Et forskerhold fra University of Furtwangen i Tyskland har afprøvet flere rengøringsmuligheder i forsøget på at få rengøringssvampene bakteriefrie. De har prøvet at smide rengøringssvampen i mikrobølgeovnen, koge den, desinficere den, lægge den i blød i eddike, putte den en tur i opvaskemaskinen og smide den til vask med vasketøjet.

Og alt med samme resultat; en forværret bakterietilstand.

Det vil sige, at nogle af bakterierne bliver da slået ihjel – men kun de aller svageste. De stærkeste bakterier overlever i fuldt flor, og med de svageste væk, skaber det blot endnu mere plads for de stærke bakterier at boltre sig på.

Så ulækker er en brugt rengøringssvamp

Forskerne fra University of Furtwangen identificerede hele 362 forskellige bakterier i de brugte rengøringssvampe. Desuden fandt de 82 milliarder bakterier på bare én kubikcentimeter af svampen.

Bakterierne  i svampen kommer primært fra mad, køkkenoverflader eller berøring med menneskehud. Med svampens varme, fugtige miljø og næringsrige rum, skabes der de perfekte leveforhold for bakterier.

Selv om svampen er den rene bakteriebombe, har forskerne endnu ikke fundet direkte farlige bakterier.

Dog er der fundet særligt én bakterie i rengøringssvampene, som er rigt præsenteret. Det drejer sig om den såkaldte Moraxellaceae-familie, som kan give infektioner, hvis du har nedsat immunforsvar. Det er den samme bakterie, som også kan give rengøringssvampen den fæle lugt. Derfor bør du også straks smide svampen ud, hvis den lugter.

Rådet fra forskerne

Forskerne råder os til at smide rengøringssvampene ud. Hvis du ikke kan undvære svampene, bør du skifte den ud mindst en gang om ugen. Husk at skylle svampen op og lade den tørre i mellemtiden, så bakterierne ikke udvikler sig mere end i forvejen.

For miljøets skyld kan du også give rengøringsvampene en kogevask og undgå at bruge den i hygiejne-sensitive områder som eksempelvis køkkenet. Brug i stedet for de rengjorte svampe på eksempelvis badeværelset. 

Kilde: New York Times

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler