Pletguide – fjerne pletter af frugtsaft

Jordbær, solbær og hindbær er en lækker sommerspise, men også en udfordring at få af tøjet igen. Læs her, hvad du kan gøre.
vasketøj i hånden

Det er netop højsæson for friskt frugt som fx jordbær, kirsebær, hindbær og blommer. Det kan dog hurtigt blive en griset affære, særlig for små børn. Men hvordan er det nu lige, at man renser pletter af frugtsaft af? De fleste frugtpletter kan heldigvis vaskes væk blot ved almindelig maskinvask, men der findes også de pletter, der stædigt for sig bidt fast i tekstilets små fibre. De kan også fjernes, men en maskinvask er ikke altid nok. Vi giver dig tre forslag til hvordan du kan komme de genstridige pletter til livs.

Læs også: Tag ud og pluk hyldebær

3 forslag til at fjerne pletter fra frugtsaft

1. Kom klart håndopvaskemiddel på pletten. Put tekstilet i en pose og luk den til. Lad det trække gerne i mere end 6 timer. Vask til slut tøjet helt almindeligt og efter vaskeanvisningen i vaskemaskinen.

2. Læg tøjet i blød i en opløsning citronsyre i forholdet 1:10. Lad det stå i blød i en halv times tid. Og slut af med at vaske tøjet helt almindeligt og efter vaskeanvisningen

3. Pletrens med oxalsyre. Gå forsigtigt til værks og undersøg selvfølgelig først om tekstilet tåler rensevæsken.

En af de tre metoder bør kunne løse problemet, og vupti, du har netop reddet et stykke tøj fra at ende i skraldespanden.

Mest læste artikler