10 ingredienser fra dit køkken, der også kan fungere som rengøringsmiddel

10 ingredienser fra dit køkken, der også kan fungere som rengøringsmiddel

Se her en liste over 10 ingredienser fra dit køkken, der ikke kun er spiselige, men som også kan bruges som rengøringsmiddel.

Twitter Print

1. Banan

Lad være med at smide bananskrællen ud som det første. Du kan nemlig rengøre dit sølvtøj med indersiden af en bananskræl. Polér sølvet og skyl efter med vand.

2. Toastbrød

Blødt toastbrød kan nemt og effektivt bruges til at samle glasskår fra gulvet. Det er faktisk ganske enkelt: fugt en skive brød og tryk mod glasskårerne. Selv de mindste stykker glas vil blive samlet op fra gulvet, uden du selv har kontakt med glasset.

3. Cola

Cola er et effektivt rengøringsmiddel. Det kan eksempelvis anvendes til at rengøre toilettet, eller til at fjerne fastbrændte madrester fra bradepanden.

4. Agurk

Skallen fra en agurk kan anvendes til flere forskellige ting. Har børnene tegnet på væggen med farveblyanter? Brug agurkeskal for at fjerne det. Du kan også skrubbe spejlet på badeværelset med agurkeskal, for at undgå at spejlet dugger efter en langt, varmt bad.

5. Ketchup

Rengør kobber med ketchup. Ja, du læste rigtigt! Syren i ketchuppen er eminent til at rengøre kobber. Brug en tør klud til at gride et jævnt lag ketchup på kobberet. Lad virke i 30 minutter og tør af. 

6. Rå løg

En snavset grillrist kan virke uoverskuelig og umulig at få ren. Men et råt løg klarer opgaven. Skær løget over i halve, sæt på en gaffel og gnid risten.

Læs også: Se, hvordan er rå kartoffel kommer til at redde din grillsæson

7. Majsmel

Fedtpletter er nærmest umulige at få af tekstiler. Majsmel er redningen: øs en generøs mængde majsmel på fedtpletten og lad virke i 15-20 minutter. Majsmelet bør nu have absorberet fedtet. Det kan være nødvendigt at give tekstilet en almindelig vask i vaskemaskinen efterfølgende.

8. Ris

Vidste du, at du kan rense din kaffemølle med ubehandlede ris? Du skal blot hælde ubehandlede ris i kaffemøllen og kværne indtil risene har konsistens som mel. Når du fjerner melet får du ligeledes kaffe rester med.

9. Valnødder

Valnødder kan hjælpe dig med at slippe af med skrammer og mærker i træet. Tag blot en skrællet valnød og gnid mod træet. Lad virke i 5 minutter og tør efter med en ren klud.

10. Salt

Det bedste trick mod vin pletter er stadig salt. Så fortvivl ej, hvis uheldet er ude; vær hurtig med en generøs mængde salt på pletten. Saltet fjerner hurtigt og effektivtet vinen.

Læs også: 8 grunde til altid at have friske citroner i hjemmet

Kilde: Huffingtonpost

Twitter Print

Mest læste artikler