10 smarte rengøringstips med opvaskemiddel

Opvaskemiddel kan bruges til meget mere end blot at holde dit service rent. Vi har samlet 10 tips til, hvad du ellers kan bruge opvaskemiddel til.

1. Gulvvask i køkken og bad

Opvaskemiddel er rigtig godt på både linoleumsgulve i køkkenet og fliser i badeværelset. Og så skal du kun bruge 2 spsk. opvaskemiddel til en hel spand vand.

2. Pletter på tøjet

Hvis du har spildt dressing eller andet mad på dit tøj, så gnid lidt opvaskemiddel på den grimme plet og skyl efter med vand. Fordi opvaskemiddel er en mild sæbe, kan selv uld og silke tåle at få en omgang.

3. Farvel til gammel snavs

Hvis dine møbler eller hoveddør er møgbeskidt, kan du sagtens nøjes med at vaske dem med opvaskemiddel. Kom lidt sæbe i en spand med varmt vand og vask med en klud eller skuresvamp.

4. Skinnende rene smykker

Du kan hurtigt og nemt få dine smykker til at stråle igen, hvis du blander en smule opvaskemiddel med danskvand. Boblerne hjælper med at opløse snavs, og opvaskemidlet rengør i selv de mindste kroge. Læg smykket i blød i blandingen i fem minutter og fjern det sidste snavs med en blød tandbørste.

5. Hold din hårbørste ren

Selvom du måske ikke kan se det, så sætter dine hårprodukter og døde hudceller sig fast i din hårbørste. Kom et par dråber opvaskemiddel på din børste og vask med varmt vand.

6. Håndvask dit tøj

Hvis du har tøj, som ikke kan tåle at komme vaskemaskinen, kan du sagtens udskifte dit dyre vaskepulver med opvaskemiddel, når du skal vaske tøj i hånden.

7. Dræb bananfluer med opvaskemiddel

Hvis du har bananfluer i køkkenet, så placer en lille skål med eddike og et par dråber opvaskemiddel på køkkenbordet. Eddiken tiltrækker fluerne, og opvaskemidlet vil ændre overfladen, så fluerne drukner og dør.

8. Har du pletter på gulvtæppet?

Kom lidt opvaskemiddel i en skål med varmt vand, dyb en ren, hvid klud i blandingen og dup på pletten. Gentag indtil pletten er væk og fjern det overskydende sæbe ved at duppe en ny, ren klud i koldt vand.

9. Til køkkenlågerne

Når du laver mad, er det ikke kun dine køkkenredskaber, der bliver snavsede og fedtede – dine køkkenlåger og skuffer bør også vaskes af. Kom varmt vand og en lille smule opvaskemiddel i en sprayflaske og sprøjt henover dine låger. Tør efter med en hårdt opvredet klud.

10. Væk med oliepletterne

Hvis du opdager en olieplet på dit betongulv, fx i garagen, kan du dækken pletten til med bagepulver og bagefter hælde opvaskemiddel ud over. Skrub med en plastikbørste og lad blandingen sidde et par timer. Skyl efter med vand og gentag indtil oliepletten er væk.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler